Annonce
Lolland

Abehjernen vælger dyre kviklån

Der blev diskuteret afdragsordninger blandt de unge, der godt kunne se, hvor dyrt det var at købe på den måde. Foto: Anders Knudsen

- Det er et stort samfundsproblem, at så mange unge snubler i deres egen økonomi, inden de er fyldt 30 år, siger formand i Forbrugerrådet Tænk Anja Philip

MARIBO For omkring hver fjerde af landets unge er forbrugslån en del af hverdagen, og for nogle bliver det med tiden et alvorligt problem. En helt ny undersøgelse lavet af Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden viser, at 11 procent af de adspurgte mener, at "det hele sejler" eller "der er ikke specielt godt styr på økonomien".

I går var Forbrugerrådet Tænk derfor på besøg hos Lolland Produktionsskole i både Maribo og Nakskov, hvor der blev talt økonomi med de unge.

Det handlede især om forbrugslån, for det er her, at mange unge for første gang kommer ud, hvor bankkontoen ikke længere kan bunde. Kviklånet er nemt, og firmaerne bag produkterne ved, hvordan de skal få fat i de unge.

- Virksomhederne taler direkte til jeres abehjerne. Det er den del af hjernen, der handler på instinkt, og som ikke vil udsætte behov, blev det forklaret for de unge på Lolland Produktionsskole, der først havde besøg af to repræsentanter fra Forbrugerrådet Tænk.

Eleverne på Lolland Produktionsskole fik udleveret opgaver, som de skulle tale om i små grupper. Foto: Anders Knudsen

Det budskab var ikke svært at forstå for eleverne, der efterfølgende skulle se på en lang række mere eller mindre gode tilbud, hvor tingene skulle betales over flere gange. Her spottede de unge hurtigt, at der var en del, som ikke hang sammen.

En Playstation 4 Pro til 139 kroner om måneden er ikke nødvendigvis et godt tilbud, når man skal betale af på den i næsten seks år. Og en X-Box, hvor afbetalingen er på 13,5 år, er slet ikke værd at købe.

Ud over at gælden kan følge de unge i mange år, kan den også have en høj menneskelig pris. Derfor blev de lollandske unge som de første præsenteret for Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens nye kampagne "Tal om din økonomi, før prisen bliver for høj".

De fik lov til at se kortfilmen "Venskabet" af Daniel Kragh-Jacobsen, som handler om de problemer, gæld kan give i et venskab.

- Pengeproblemer er ofte et tabu, men hvis man ikke længere har råd til fødselsdagsgaver, biografturen eller den næste fredagsbar, skal man melde det ærligt ud til vennerne - i stedet for at melde sig ud af vennekredsen og begynde at isolere sig socialt, siger Anja Philip, som er formand i Forbrugerrådet Tænk.

Mens det er sjovt at have vennerne ved sin side, når der skal bruges penge, men mange undervurderer, hvor vigtige de er til at give støtte, når minus skal vendes til plus.

- Unge, der ikke har nogen, de kan drøfte økonomi med eller spørge til råds, har langt større risiko for at ende i betalingsproblemer end unge med et stærkt netværk. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi får brudt tabuet om dårlig økonomi, og at flere tør fortælle, at de behøver hjælp. Ligesom det er uhyre vigtigt, at vi tør spørge ind til og tilbyde hjælp til mennesker omkring os, som vi oplever er kommet ud i økonomiske problemer, siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

Køb pizza på kredit

For de unge på produktionsskolen var der masser af viden at hente, så de kan undgå at blive de næste i en gældsfælde.

Et forbrugslån behøver ikke være en dårlig ting, fik de forklaret, men det kommer både an på lånet, og hvad man låner penge til.

- I skal kigge jer for, når I køber dyre ting, og I skal helt undgå at købe mad og lignende ting på afbetaling, fik de forklaret.

Repræsentanterne fra Forbrugerrådet Tænk kunne nemlig fortælle, at det er blevet helt normalt, at man i dag kan købe eksempelvis pizza på kredit. Også skruer til ellers ganske få penge kan man udskyde betalingen af. I sidste ende skal pengene dog betales, og passer man ikke på, kan det blive dyrt.

  • Der blev diskuteret afdragsordninger blandt de unge, der godt kunne se, hvor dyrt det var at købe på den måde. Foto: Anders Knudsen
  • Eleverne på Lolland Produktionsskole fik udleveret opgaver, som de skulle tale om i små grupper. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Efter tre års kamp: Byen får sin købmand tilbage

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Annonce
Annonce
Lolland

Efter tre års kamp: Byen får sin købmand tilbage

Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Yngre læge tiltalt for seksuelle overgreb på sine døtre

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte