Annonce
Lolland

Borgere ønsker mere sikkerhed på Skelstrupvej

Hans Christian Nørregaard talte på vegne af underskriverne, der ønsker mere sikkerhed på Skelstrupvej. Foto: Flemming Keith Karlsen

Over 280 underskrifter afleveret til borgmesteren.

SKELSTRUP I flere år har borgerne i og omkring Skelstrupvej forsøgt at få hastigheden ned på vejen, men de føler ikke, at nogen har lyttet. Mandag kunne en lang række af disse beboere fra Skelstrup, Hunseby og Maglemer aflevere over 280 underskrifter til borgmester Holger Schou Rasmussen (S). Budskabet var enkelt: Hastigheden skal ned.

- Det har været et slemt sted at bo i mange år, og mange er angste for at færdes på vejen. Alle os, der bor der, har oplevet de ubehagelige situationer, som opstår, når der bliver kørt alt for stærkt, forklarede Hans Christian Nørregaard, der har været med til at tage initiativ til underskriftsindsamlingen.

Han berettede om ældre, der ikke længere tør gå ud, fordi de er bange for at gå ved vejen, og forældre, som ikke vil sende børnene på cykel i skole, når de skal ad Skelstrupvej. Beboerne ønsker ikke trafik og hastighedsmålinger, de vil have handling i stedet for.

- Vi skal bare have gjort den vej sikker, og hastigheden skal ned. Heldigvis er det et valgår, så vi vil holde jer politikere fast på, at der skal gøres noget, sagde Hans Christian Nørregaard.

Som et stille opråb har beboerne opstillet børnecykler langs vejene i området, og så længe politikerne tøver med handling, vil beboerne fortsætte den vej.

- Der vil komme flere og flere børnecykler, slog Hans Christian Nørregaard fast.

Holger Schou Rasmussen forklarede, at det er nødvendigt med statistiske målinger for at bakke initiativerne op, men lagde vægt på, at politikerne var bekendt med den problematiske vejstrækning.

- Vejen frister nogle til at trykke lidt ekstra på speederen, og hvis den ikke længere lever op til de standarder, som vi kræver af vores veje, så skal der ændres på det.

Samtidig påpegede han dog også, at ulykker med spiritusbilister, som den, hvor en 11-årig pige for nylig blev dræbt på vejen, er svære at forhindre, med mindre man sætter alkolås i bilerne. Han vil nu tage beboernes underskrifter videre til teknisk udvalg.

Holger Schou Rasmussen (S) tog imod underskrifterne og lovede at bringe dem videre. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Hans Christian Nørregaard talte på vegne af underskriverne, der ønsker mere sikkerhed på Skelstrupvej. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Holger Schou Rasmussen (S) tog imod underskrifterne og lovede at bringe dem videre. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer