Direktør for boligforening er fritstillet
Per Dalhammer nåede at fejre 25-årsjubilæum i Boligforeningen Lolland sidste år. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Direktøren for Boligforeningen Lolland har straks forladt jobbet.
LOLLAND Direktøren for Boligforeningen Lolland, Per Dalhammer, er med øjeblikkelig virkning blevet fritstillet fra jobbet.
Det meddeler boligforeningens formand Niels Kruse i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.
Per Dalhammer har været i boligforeningen i 26 år - heraf syv som direktør.
"Det er efter moden overvejelse, bestyrelsen har taget dette skridt. Det er sket ud fra ønsket om at forny og fremtidssikre organisationen for forsat at kunne servicere vores beboere i boligforeningen om muligt endnu bedre", skriver Niels Kruse i pressemeddelelsen.
Han pointerer, at Dalhammer var vellidt af bestyrelse, kollegaer og beboere, men ønsker ikke at uddybe, hvad baggrunden for den pludselige fritstilling er.
- Jeg har ikke yderligere kommentarer end det, der står i pressemeddelelsen.
Til der er fundet en ny direktør, vil tidligere forretningsfører Jens R. Lorenzen assistere.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde