STOR BILLEDSERIE: Museumsbanen fejrede onsdag verdens ældste kørende diesellokomotiv.
MARIBO Formanden for Museumsbanen Maribo-Bandholm, Carsten Buhl, tog imod med lidt bekymret mine på Maribo Station onsdag formiddag.
- Nu må vi se, om det går. Som så meget andet i den alder kan man ikke helt regne med, at alt fungerer, som det skal, smilede han og spejdede mod remisen.
Det gjorde en stor gruppe fotografer på perronen også. De ventede alle på dagens 100-årsfødselar - verdens ældste kørende diesellokomotiv "Svenskeren". Og i dagens anledning havde lokomotivet en af de gode dage.
Præcis på slaget kunne man se en tyk røg, og snart kom den gamle "dame" tøffende med stemplerne kørende i en rytmisk "tok-tok ... tok-tok". Røgen var tyk, til trods for at "M 1", som er "Svenskerens" officielle navn, ikke kører på damp.
- Ja, den opfylder jo ikke ligefrem gældende EU-standarder, grinede jernbaneentusiast John Poulsen på perronen.
Han har skrevet flere bøger om banedriften i Danmark - og i anledning af "Svenskerens" 100-årsfødselsdag har han udgivet et festskrift. Under overskriften "Svenskeren - den 100-årige, der ikke forsvandt", fortæller han om diesellokomotivernes indtog i Danmark.
Museumsbanens lokomotiv er nummer 16 i rækken af dieselelektriske lokomotiver produceret fra den svenske fabrik Deva. Men de andre kører ikke længere, så det gør det lollandske tog, der stadig er på banen, til verdens ældste.
- Det kørte på et tidspunkt, hvor der ikke var den store veneration i samfundet for at bevare tingene. Så de tidlige lokomotiver holdt ikke så længe, fortæller John.
- Det er jo historiens vingesus, vi ser her! Det er verdens ældste diesellokomotiv, og det markerer en af de to vigtige faser i industrialiseringen - først kom dampen, og så kom dieslen, forklarer han.
"Svenskeren" er produceret i 1921, men blev lejet ud til Lollandsbanen i 1923, hvor det hovedsageligt blev indsat på Maribo-Rødbyhavn og Nakskov-Kragenæs. Det var også godt til sneplov og skolekørsel, fortæller John Poulsen.
Svenskeren fik i alt 23 driftsår på Lollandsbanen. I dag kører det kun to-tre gange årligt.
- Det er mest for at holde det i gang. Det kan ikke trække så meget, som vi har brug for til normale kørsler, og så skal vi jo også have uddannet personale, der kender den gamle teknik fra 1921, forklarer Carsten Buhl.
Lokomotivet har blot 120 heste, så det at trække de to passagervogne, der kørte med på onsdagens tre fødselsdagskørsler, var lidt af en opgave for en 100-årig.
- Nå, nu er vi nået op over bakken ved Grimstrup. Så skal det nok gå! Nu er det ned ad bakke herfra, grinede Carsten Buhl tilfreds og lænede sig tilbage i sædet, mens "Svenskeren" med sine "tok-tok" tøffede de næste 100 år i møde.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.