Annonce
Lolland

Havnetoiletter kun for sejlere

Beboere på Femø har nu, som en spydig kommentar, opsat et campingtoilet - i fri luft - på havnen. Foto: Privat

Vrede på Femø - og Fejø - over manglen af offentlige toiletter.

FEMØ Det er nu ganske svært at finde et offentligt toilet på Femø. Torsdag 6. juli blev der sat kodelås på toiletterne på Femø Havn, der nu er forbeholdt gæstesejlere. Et enkelt handicaptoilet er fortsat åben.

"Lolland Færgefart giver gratis/billige billetter, men hvad er det Lolland Kommune kan tilbyde herovre! Brug toilettet på færgen, og vent til du skal hjem igen? Det kan simpelthen ikke være rigtigt," skriver Jeanette Dalsgaard i en mail til Lolland Kommune.

Havnemester Tummas Juul har svaret, at toiletterne på kommunens lystbådehavne og dermed også Femø Havn som udgangspunkt er forbeholdt lystsejlere.

"Lystsejlertoiletter og -bad skal holdes på et særlig niveau, da det er en del af den service der ydes vores lystsejlerturister, og som lystsejlerne også betaler for. Det er en betingelse, at der haves ordentlige sanitære forhold for at kunne tiltrække sejlerturister til vores havne.

På Femø Havn har vi et toilet åbent, det tidligere handicaptoilet. Toilettet bliver nu skiltet således, at det er for alle. Det er en model, der allerede anvendes i Rødbyhavn. Det giver, som det er nu, og som det hele tiden har været, mulighed for, at folk der har et ærinde på Femø Havn har mulighed at komme på toilet," svarer havnemesteren.

Men på Femøs Facebookgruppe oplyser Peter Dangkel, at "Handicaptoilettet på havnen var aflåst onsdag, torsdag, fredag og lørdag i sidste uge - måske længere - og ikke kunne benyttes."

Som en practical joke har Gitte Nyborg og Peder Lund Madsen opsat et campingtoilet i fri luft på Femø Havn, og skrevet til borgmesteren, at byrådsmedlemmerne er meget velkomne til at benytte det, når de kommer til byrådsmøde på Femø 27. august.

Gitte Nyborg spørger videre: "Hvordan kan kommunen låse vores offentlige toiletter, når staten sender tusindvis af turister til Femø med den ellers så gode idé med gratisbilletter? Dette er dælme ikke særligt gennemtænkt eller turistvenligt."

Borgmester Holger Schou Rasmussen har svaret, at han bringer deres undren videre til direktør Bjarne Hansen - og at byrådsmedlemmerne nok vil bruge toiletterne på færgen eller kroen.

Beboerformand på Femø, Inge-Lise Bisted siger, at det er blevet meget tydeligt, at der mangler offentlige toiletter på Femø, og at det må Femø få kommunen overbevist om.

Formanden for Ø-kontaktudvalget Anne-Grethe Laursen, Fejø, kalder det en alvorlig sag. Den blev drøftet øerne imellem i går og kommer på dagsordenen i dag i Ø-kontaktudvalget for at få havnetoiletterne åbnet igen.

Fejø er i samme situation. Naturlandet opfører to sheltere ved Dybvig Havn med forventning om, at brugerne skulle bruge havnens toiletter. Nu forestiller Lolland Kommunes projektleder sig, at den private café på havnen skal stille sit toilet til rådighed.

- Det er grotesk. Det er en privat café, der heller ikke har åbent hver dag, og som først åbner klokken 12, siger Anne-Grethe Laursen, der ikke forstår, at kommunens forskellige afdelinger ikke kan tale sammen.

Beboere på Femø har nu, som en spydig kommentar, opsat et campingtoilet - i fri luft - på havnen. Foto: Privat
  • 401128
    Beboere på Femø har nu, som en spydig kommentar, opsat et campingtoilet - i fri luft - på havnen. Foto: Privat
  • Beboere på Femø har nu, som en spydig kommentar, opsat et campingtoilet - i fri luft - på havnen. Foto: Privat
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne