Annonce
Knuthenborg

Hidtil ukendt dinosaur flytter ind i Knuthenborg

I sidste måned åbnede Knuthenborg Naturhistorisk Samling officielt, blandt med udstilling af den frygtindgydende Allosaurus Big Joe. Arkivfoto: Ingrid Riis
Safariparken har fået fingrene i fossilet af en nyopdaget dinosaur-art, der bliver opkaldt efter en nordisk gud, og som til juli vil blive præsenteret for parkens gæster.

KNUTHENBORG: En helt ny og ukendt dinosaur er på vej ind i Knuthenborg Naturhistorisk Samling. Det fortæller parkens ejer og direktør, Christoffer Knuth, som også kan afsløre, at gæsterne vil kunne opleve fossilet af den nye art til juli.

- Her er virkelig tale om en verdensnyhed, når vi kan udstille det fossile kranium af en hidtil ukendt art, lyder det med begejstring fra Christoffer Knuth.

Siden fossilet blev fundet i den amerikanske stat Montana for knap halvandet år siden, er det kun en lille snæver flok forskere, som har fået lov at nærstudere arten. Deres studie om den nye art bliver først offentliggjort til juli, og det er altså her, at parkens gæster også får lov til at kigge med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så snart et dinosaurfossil når op til overfladen, skal det graves helt ud, for ellers bliver det ødelagt af vejr og vind.

Christoffer Knuth

Oplysningerne om den nye dinosauer er indtil videre begrænset. Den levede i kridttiden, som er mellem 66 og 145 millioner år siden, men den anslås til at være omkring 78 millioner år gammel, og dinosauren har været nogenlunde på størrelse med et næsehorn. Både navn og det præcise udseende holdes dog hemmeligt, indtil rapporten afsløres. Navnet vil dog vække genklang i Norden.

På grund af sit helt særlige udseende er den nye dinosaur nemlig opkaldt efter en nordisk gud.

Udgravning af ukendt dinosaur fortsætter

Det var en landmand, som på sin mark stødte på fossilet af dinosauren, og Knuthenborg Safaripark tilbød at sikre, den blev gravet op og sat i stand.

- Så snart et dinosaurfossil når op til overfladen, skal det graves helt ud, for ellers bliver det ødelagt af vejr og vind, forklarer Christoffer Knuth.

Kun hovedet var oppe, og derfor kunne man nøjes med at grave det frit i første omgang, men siden følger resten efter. Da dinosaur-kraniet bliver vist til palæontolog Mark Loewen fra University of Utah, opdager han med det samme, at der er tale om en ny art, og siden har forskere været i gang med at nærstudere det.

Christoffer Knuth glæder sig til, at safariparken til juli kan løfte sløret for den nyeste tilføjelse til Knuthenborg Naturhistorisk Samling. Her forklarer han om skelettet "Big Joe" til sundhedsminister Magnus Heunicke. Arkivfoto: Ingrid Riis

- Samarbejdet med amerikanerne er så fedt, for de er virkelig grundige i deres research og arbejde. Det, vi forpligtiger os til med sådan et fund, er at stille fossilet til rådighed for forskning og sikre, at det bliver udstillet offentligt, siger safariparkens direktør.

Den nye dinosaur-art vil være udstillet i Danmark, når parken har åbent om sommeren, og om vinteren bliver den fløjet til USA, så den kan udstilles i den del af verden, hvor dyret levede for millioner af år siden.

Det er jo rent guf for en nørd som mig, at en endnu ukendt dinosaurart kommer til Danmark og samtidig bliver opkaldt efter en gud i nordisk mytologi.

Jesper Milan, palæontolog

Palæontolog og museumsinspektør på Geomuseum Faxe Jesper Milan har store forventninger til den nye dinosaur.

- Det er fuldstændig uhørt, at en nyopdaget dinosaurart udstilles på dansk jord. Jeg vil faktisk gå så langt som at kalde det en sensation. Alene det at finde en ny dinosaurart er unikt, og når den samtidig er så intakt som dette eksemplar, er vi oppe i noget, der på verdensplan højst sker én til to gange om året, forklarer han og fortsætter:

- Det er jo rent guf for en nørd som mig, at en endnu ukendt dinosaurart kommer til Danmark og samtidig bliver opkaldt efter en gud i nordisk mytologi. Det, synes jeg, er stort.

Den ukendte dinosaurart med nordiske navn

  • Levede på jorden for mellem 79,5 og 78,2 millioner år siden i kridttiden. Navn og udseende offentliggøres af forskerholdet til juli, når det videnskabelige studie bag fundet er blevet peer-reviewed.
  • Kopier af dinosauren vil blive udstillet i både USA og Canada til sommer.
  • Dinosauren vil blive udstillet permanent i ’Knuthenborg Naturhistoriske Samling’, hvor store dyrs evolutionshistorie gennem millioner af år formidles.
  • Samlingen dækker over Europas største samling af dyr fra permtiden, ligesom udstillingen over de kommende år vil blive udvidet til at udgøre Europas væsentligste udstilling af ægte dinosaurer.
  • Forskningen bag den ukendte dinosaurart ledes af associate professor Mark Loewen, Department of Geology and Geophysics, University of Utah & Resident Research Associate, Natural History Museum of Utah.
  • I Danmark overses forskningen af palæontolog Jesper Milan, museumsinspektør på Geomuseum Faxe og Knuthenborgs egen palæontolog, Anna Øhlenschlæger.

Knuthenborgs nye dinosaur bliver en del af den naturhistoriske samling, som både i år og næste år vokser med endnu flere fossiler. Allerede nu er der skeletter tilbage fra permtiden, samt den mest komplette allosaurus.

- Det er vildt at tænke på, hvordan dyreliv i millioner af år er sket i forskellige cyklusser. Med de sjældne fossiler er det vores ambition at give gæsterne viden om naturens evolution helt tilbage fra jordens oldtid, frem til dinosaurernes tid, og selvfølgelig trække paralleller til de dyr som lever i dag, siger Christoffer Knuth.

  • MAR knuthenborg-58
    I sidste måned åbnede Knuthenborg Naturhistorisk Samling officielt, blandt med udstilling af den frygtindgydende Allosaurus Big Joe. Arkivfoto: Ingrid Riis
  • MAR knuthenborg-61
    Christoffer Knuth glæder sig til, at safariparken til juli kan løfte sløret for den nyeste tilføjelse til Knuthenborg Naturhistorisk Samling. Her forklarer han om skelettet "Big Joe" til sundhedsminister Magnus Heunicke. Arkivfoto: Ingrid Riis
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder