Knuthenborgs ældgamle nyhed præsenteret

Christoffer Knuth viste rundt og forklarede om den nye udstilling. Her er det allusaurusen "Big Joe", der er 95 procent komplet. Foto: Ingrid Riis

Der er arbejdet på højtryk for at få udstilling med millioner af år gamle skeletter klar.

Offentliggjort Sidst opdateret

KNUTHENBORG: Da Knuthenborg Safaripark i lørdags slog portene op, var der mulighed for at besøge den nye naturhistoriske samling, men først onsdag var udstillingen tæt på færdig - selvom den stadig er under udvikling.

Safariparkens ejer Christoffer Knuth kunne onsdag formiddag byde velkommen til den meget specielle og unikke samling af skeletter fra en tid længe før, der var mennesker på Jorden, og før Lolland eksisterede som ø.

I permtiden var dyrene ikke så store som de senere dinosaurer, men de var meget specielle i udseendet. Foto: Ingrid Riis

- Flere af disse dyrs skeletter har aldrig tidligere været udstillet i Europa, forklarede Christoffer Knuth, der også slog fast, at der altså ikke er tale om replikaer, men ægte fossile skeletter.

Præsenteres med lys og lyd

I Skovridergården præsenteres en samling af sære skabninger fra permtiden for op mod 299 millioner år siden, mens man inde i "Black Box", der er placeret i skoven ved siden af, kan møde "Big Joe". Det er en allusaurus fra juratiden, og nok står den lige nu alene i den store hal, men her vil i fremtiden komme nye dinosaurer til. Blandt andet en hidtil ukendt art.

Nogle af dyrene er kun repræsenteret ved hovedet, men de har også været op mod 299 millioner år i jorden, før de blev fundet, så kroppene kan være gået tabt. Foto: Ingrid Riis

Knuthenborg Naturhistorisk Samling er endnu ved at blive finpudset, og gæsterne vil over de kommende uger og måneder se den blive udbygget.

Flere af disse dyrs skeletter har aldrig tidligere været udstillet i Europa.

Christoffer Knuth, Knuthenborg Safaripark

- Vi får hjælp af tyske og spanske lyd- og lys-folk, og vi er på rette vej, men endnu er vi ikke helt der, hvor vi skal være, forklarede Christoffer Knuth, der kalder sanseindtrykkene for et kunstnerisk indslag.

Læs mere om den nye udstilling i Folketidende på lørdag.