Judith har 200 kaffekander

Det hele begyndte på et loppemarked, Judith Frederiksen besøgte op til sin 40-års fødselsdag. Her stod der nogle porcelæns-kaffekander, som hun syntes var så flotte, at hun bare måtte købe dem.

Det var der nogle venner, der syntes var så sjovt, at de forærede hende kaffekander på den runde dag. Og siden er flere og flere kommet til. Så i dag - små 25 år senere - har hun nu flere end 200 kaffekander.

- Det greb om sig, og den ene tog den anden, konstaterer hun og røber, at kollegerne griner lidt ad hende.

Men de hjælper altså også med nye til samlingen. Da en kollega havde en farmor, som døde, arvede Judith Frederiksen for eksempel nogle stykker fra hende. Og så går hun selvfølgelig også på loppemarkeder. Her er hun ikke i tvivl, når hun støder på en kaffekande, hun ikke har.

- Jeg kan huske dem. Når jeg står et sted, kan jeg huske "den har jeg ikke", siger hun.

Og det er ikke bare pral. En gang, hun og kæresten Viggo var på campingplads ved De Hvide Svaner i Karrebæksminde, fik Viggo øje på en kaffekande, som han mente, hun måtte være interesseret i. Hun var dog sikker på, at hun allerede havde sådan en, men det mente han ikke. Så det endte med et væddemål.

- Og selvfølgelig havde jeg den, bemærker hun med et grin.

Men opdager hun en, hun ikke har, slår hun til.

- Den ene er jo flottere end den anden - og speciel. Jeg har ikke to, der er ens, og det bliver pludselig en sport at finde den mest mærkelige. "Mere vil have mere!" Men jeg vil ikke gå ud at give 400-600 kroner for dem. Jeg skal kunne være med, så skal jeg snige mig op til 100 kroner, er det det, fastslår hun.

Det er i øvrigt ikke mange af kanderne, hun bruger. Kun de hvide med de røde roser bliver der indimellem hældt kaffe på, for hun har et stel med kaffekopper, der passer til.

Men kanderne er altså først og fremmest til pynt. Derfor skal de også holde sig pæne, så to gange om året er det store vaskedag. Så kommer alle kanderne i en balje sæbevand og en anden balje, hvor de skylles af.

- Det tager en hel weekend, men jeg nyder det, fastslår hun og tilføjer, at hun klarer det selv.

- Viggo synes, det er noget skrammel, men sådan er vi så forskellige. Men han kan ikke nære sig, når han finder en speciel. Bare han ikke skal vaske dem af eller støve af, er han ligeglad.