Hunløven Vee havde store smerter på grund af sin misdannede ryg og lå oftest bare ned, når den var ude i det store anlæg. Foto: Knuthenborg SafariparkKnuthenborg Safaripark, FT
Hunløven Vee havde så mange smerter, at aflivning var den bedste løsning.
KNUTHENBORG: Onsdag morgen valgte Knuthenborg Safaripark at aflive hunløven Vee, der sammen med to andre løver kom til parken i december.
Løverne var oprindelig reddet ud af det krigshærgede Ukraine og havde efter et ophold i Polen behov for et fast hjem.
Det er mit ansvar som dyrlæge at sige, at når vi ikke kan give disse dyr en god dyrevelfærd og et godt liv, må vi tage den tunge beslutning og aflive.
Therese Hård
Det stod dog hurtigt klart, at Vee havde misdannelser på ryggen, som tydeligvis generede den.
Det fortæller Knuthenborgs dyrlæge, Therese Hård, der også er parkens zoologiske og veterinære chef.
- Når hun var ude i anlægget, kunne hun ikke følge med de to andre løver. Hun lå meget og havde store vanskeligheder ved at springe ned. Der var smerter, når hun hoppede, og når hun lagde vægt på forbenene.
Annonce
Therese Hård forklarer, at misdannelserne har gjort, at hunløven lagde meget vægt på sine forben. Det problem ville kun blive værre, for de tre ukrainske løver er endnu ikke fuldvoksne.
Vees vægt var omkring 80 til 90 kilo, og hun ville formodentlig tage 30 til 50 procent af sin legemsvægt på i fremtiden. Dermed ville smerterne også blive værre.
Vee blev skudt
For en uges tid siden blev løvens ryg røntgenfotograferet, og disse billeder gennemgik dyrlægen sammen med en ortopædkirurg, og det stod klart, at skaderne ikke kunne helbredes.
- Det er mit ansvar som dyrlæge at sige, at når vi ikke kan give disse dyr en god dyrevelfærd og et godt liv, må vi tage den tunge beslutning og aflive.
Det var Knuthenborgs veterinær og zoologiske chef, dyrlæge Therese Hård, der tog beslutningen om at aflive den ukrainske løve Vee. Foto: Palle Nevad FrandsenPalle Nevad Frandsen, FT
Aflivningen af løven kan ske på to måder. Enten kan det ske medicinsk eller med riffel. Therese Hård valgte sammen med Knuthenborgs skytte den sidste løsning.
- Løven lå og spiste et stykke kød og opdagede ikke noget. Det var den hurtigste måde at gøre det på, forklarer hun.
Sygdom kan skyldes fejlernæring
Præcis hvorfor løven havde misdannelser på rygraden er svært at sige, men det kan være et resultat af enten indavl eller fejlernæring, måske en kombination af begge.
Hvis de informationer, som Knuthenborg har fået om Vees tidligere liv, er korrekte, passer det godt med baggrunden for skaderne.
Annonce
Hunløven skulle komme fra en privat ejer, men dyrlægen påpeger, at man skal se skeptisk på oplysningerne, da de kommer fra et land hærget af krig.
- Men det giver god mening, for når løven så kommer til os og kan bevæge sig i et stort anlæg, så bliver symptomerne tydeligere. For os var der en meget klar forskel mellem denne løve og de to andre.
De to andre ukrainske løver, der kom fra en bombet zoologisk have, var onsdag mærket af, at den sidste løve ikke var der længere.
- I dag er de lidt trykket. Men i morgen vil de have glemt det.
Seneste artikler
Festivalleder: - Vi er dér, hvor vi skal være
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Der var sommerfugle i maven før historisk broløb
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Næsgaard-elever løber med i stor stil: - Broløbet er once-in-a-lifetime
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg