Annonce
Lolland

Købmand må lukke

Mette og Lars Bindzus, begge 52 år, lukker "Min Købmand" i Holeby 30. september som en konsekvens af Lars' sygdom - og af, at det ikke er lykkedes at finde en til at overtage forretningen. Foto: Jan Knudsen

Det er ikke lykkedes at få solgt forretningen.

HOLEBY Efter forgæves at have forsøgt at sælge "Min Købmand" på Vestervej i Holeby siden årsskiftet har Mette og Lars Bindzus nu valgt at lukke pr. 30. september.

Det sker på grund af to blodpropper, som 52-årige Lars Bindzus fik for snart et år siden. I den forbindelse er det konstateret, at hans hjertes pumpefunktion er nede på 20 procent.

- Jeg skulle måske have taget det mere alvorligt, da jeg fik den første blodprop i 2008, siger Lars Bindzus i dag.

Som selvstændig købmand har der været arbejdsuger på 60-80 timer og ingen ferier og fridage.

- Jeg har jo ikke ment, at det var noget problem. Forretningen her var jo mit liv, siger Lars Bindzus.

Han var først i praktik og startede så som flaskedreng hos "Super Jens" for nu 38 år siden. I mellemtiden blev han først medejer og siden 2012 eneejer af forretningen, der sidste år havde en omsætning omkring ni millioner kroner uden moms.

- Ikke nogen guldgrube, men man kan leve af det, siger Lars Bindzus, der nu har måttet opsige forretningens faste ansatte og de fire servicemedarbejdere.

- Det viser sig, at jeg har betalt en alt for høj pris, siger han med henvisning til sin sygdom.

Mens han har måttet indskrænke sit arbejde i forretningen betydeligt, har hans kone Mette været der nærmest dagligt fra klokken 6.30 til 19.30.

- Det er jo ikke et liv, siger Lars Bindzus.

Efter blodpropperne sidste år blev der holdt alvorligt familiemøde, da de voksne sønner var hjemme ved juletid sidste år. Det blev besluttet at sætte butikken til salg - men også at lukke den under alle omstændigheder, hvis ikke der meldte sig en køber.

Der har meldt sig hele fem, som var interesserede i at overtage forretningen.

- Men postnummeret er forkert - de har ikke kunnet skaffe finansieringen, siger Lars Bindzus.

Nu er planen lagt for lukningen: Den sidste tilbudsavis er netop udsendt, og hylderne er stadig fyldt med varer.

Men 30. september er det slut.

- Det har været nogle gode år, siger Lars Bindzus og sender en venlig tanke til sine trofaste kunder gennem mange år.

- Jeg synes jo også, det er ærgerligt for byen, at der ikke kan være to supermarkeder, siger Lars Bindzus og henviser til Brugsen i den anden ende af byen. De to forretninger har mere været kolleger end konkurrenter. Konkurrencen kommer mere fra discount-kædernes stadig mere intense kamp om kunderne.

Lars Bindzus håber nu, at de 685 kvadratmeter forretningslokaler kan finde ny anvendelse.

- Nu kommer der gang i Femern Bælt-byggeriet - jeg kan godt se lokalerne anvendt af virksomheder, der skal bygge med, siger han.

Han håber også, at andre måske kan tage ved lære af hans erfaringer.

- At man får øjnene op for, at der er andet i livet end arbejde, siger Lars Bindzus.

  • Mette og Lars Bindzus, begge 52 år, lukker "Min Købmand" i Holeby 30. september som en konsekvens af Lars' sygdom - og af, at det ikke er lykkedes at finde en til at overtage forretningen. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Yngre læge tiltalt for seksuelle overgreb på sine døtre

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Indland

To personer fundet døde i sø

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand