Annonce
Lolland

KOMMUNE IMPORTERER ARBEJDSKRAFT TIL ÆLDREPLEJEN

21 yngre kvinder og mænd fra hele EU har ansøgt om at blive uddannet indenfor Lolland Kommunes ældrepleje. Arkivfoto: Jan Knudsen
Lolland Kommune går radikalt til værks for at rekruttere EU-borgere til at arbejde i ældresektoren.

LOLLAND: Lolland Kommune har modtaget flere end 120 ansøgninger fra hele verden om at blive ansat og uddannet indenfor ældreplejen. Langt de fleste ansøgere kommer fra lande udenfor EU.

Det oplyser Søren Wollesen, sektorchef i Ældre & Sundhed i Lolland Kommune.

21 af ansøgerne er valgt ud til et længere forløb med intensiv danskundervisning. De 21 ansøgere er yngre kvinder og mænd fra blandt andet Spanien, Ungarn, Storbritannien og Italien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bliv på Lolland

Pilotprojektet har to formål.

Dels at skaffe flere hænder i den kommunale ældrepleje, men også at få flere til at flytte til Lolland.

Projektet er helt nyt og er et muligt svar på, hvordan der kommer flere varme hænder i ældreplejen.

Succeskriteriet for Søren Wollesen er:

- At alle 21 får en uddannelse, bosætter sig i Lolland Kommune med deres familier og er på arbejdsmarkedet, indtil de går på pension, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mangler 100

Ligesom i alle andre kommuner er det nærmest umuligt at ansætte flere varme hænder.

Lolland Kommune mangler op mod 100 medarbejdere i ældreplejen, og for at komme problemet til livs har kommunen valgt at importere og uddanne arbejdskraft.

Vejen ind i ældreplejen begynder med et tre-dages ophold i Maribo, hvor de 21 kandidater lander i næste uge. Her vil de blive introduceret til Lolland og ældreplejen. Hvis der er et godt match mellem ansøgerne og Lolland Kommune, fortsætter kandidaterne med tre måneders online-danskundervisning i deres hjemland. I december kommer de tilbage til Lolland til endnu et dansk-kursus i tre måneder og får samtidig en ansættelseskontrakt.

Mens kandidaterne lærer dansk, indkvarteres de i boliger svarende til kollegie- eller vandrerhjemsniveau.

- Det er meget vigtigt for os, at de kan kommunikere på et fornuftigt niveau med kollegerne og ikke mindst med borgerne, siger Søren Wollesen.

Det er meget vigtigt for os, at de kan kommunikere på et fornuftigt niveau med kollegerne og ikke mindst med borgerne.

Søren Wollesen, ældrechef i Lolland Kommune
Artiklen fortsætter efter annoncen

Finsk eventyr

Lolland Kommune har tidligere prøvet at rekruttere personale til ældreplejen udenfor landets grænser. Det gik i vasken. Et rekrutteringsbureau vurderede, at der var stort potentiale i at søge mod det nordlige Finland for at lede efter kandidater.

Der kom ikke en eneste ansøgning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsøger alle veje

Projektet med at slå jobopslag op i hele EU ses som en bredere måde at rekruttere personale.

- Vi er optimister. Vi er jo nødt til at forsøge alle de veje, vi kan, siger ældrechefen.

Ligesom i alle andre kommuner ser man med stor bekymring på de meget små optag på velfærdsuddannelserne og befolkningsudviklingen.

- Det er som at sidde på bagsædet og se en trafikulykke i slowmotion, siger Søren Wollesen.

Vi er optimister. Vi er jo nødt til at forsøge alle de veje, vi kan.

Søren Wollesen, ældrechef i Lolland Kommune
  • 24nak_sandby ældrecenter2
    21 yngre kvinder og mænd fra hele EU har ansøgt om at blive uddannet indenfor Lolland Kommunes ældrepleje. Arkivfoto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne