Annonce
Lolland

Leverandør undrer sig over kritik af værnemidler

Foto: Anders Knudsen

Kommunalt Værnemiddel Indkøb ærgrer sig over kritik fra Lolland Kommune og efterspørger svar på spørgsmål.

LOLLAND De handsker og kitler, Lolland Kommune kan få fra Kommunalt Værnemiddel Indkøb - Kvik - er i så dårlig kvalitet, at kommunen er begyndt at indkøbe sine egne. Det fortalte ældrechef Søren Wollesen i sidste uge, og nu reagerer Kvik på kritikken.

Indkøbschef Anette Juhl fra Aarhus Kommune, der leder Kvik, fastslår, at det naturligvis står Lolland Kommune frit for selv at købe andetsteds.

- Det er de i deres gode ret til. Men jeg ved ikke, hvor de kan få værnemidler i en bedre kvalitet fra, end vi kan, for vi køber fra valide kilder. Og jeg har folk til at sidde at afsøge markedet hele tiden, og vi benytter os af fagekspertise hos interne og eksterne konsulenter blandt andet fra regionerne, siger hun.

Anette Juhl tilføjer, at Kvik dog tager kritikken fra Lolland alvorligt.

- Vi reagerer på det, for det går ikke, at vi går og tror, vi gør et godt stykke arbejde, og det så ikke er i orden. Og vi får selvfølgelig kvalitetssikret de ting, vi får købt ind, siger hun og medgiver, at der har været problemer med, at nogle handsker var beskidte, og at Kvik derfor for flere uger siden har bedt om mere information.

- Vi ved, hvilken leverandør de kom fra, men Lolland Kommune og to andre, der har gjort opmærksom på det, er ikke vendt tilbage med oplysninger om, hvilket parti det var. Men vi har bedt den pågældende leverandør lave en rigtig grundig stikprøvekontrol. Så vi prøver at gøre det, så godt vi kan, siger hun og påpeger, at det kun er tre af landets 98 kommuner, der har oplevet problemerne med handskerne.

Hun tvivler derfor på, at problemet er særligt stort, da kommunerne aftager værnemidlerne i stor stil:

- Vi kan se, at der er stort træk på værnemidlerne, og det tror jeg ikke, der ville være, hvis de var for dårlige, eller de kunne skaffe nogle bedre selv.

Til gengæld er der omkring 11-12 kommuner, der har henvendt sig angående problemer med eksem i relation til mundbind. På baggrund af deres indrapporteringer har Kvik kontaktet Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen, som vil vurdere problemet.

- Den umiddelbare reaktion fra Statens Serum Institut var, at det må skyldes forkert brug. Mange af de grupper, der nu går med mundbind, har ikke været vant til det. Og man skal skifte det oftere, hvis man laver fysisk hårdt arbejde, end hvis man er operationssygeplejerske, siger Anette Juhl.

Vil gerne drøfte det

Hun fortæller, at de to styrelser og seruminstituttet har lovet at udarbejde retningslinjer for brugen, da den opgave ikke ligger hos Kvik.

- Vi kan købe ind og få testet. Det med, hvordan man bruger dem korrekt, har vi ikke forstand på, men vi har brug for, at produktet er så trygt at bruge som muligt, bemærker hun.

Lolland Kommune har også kritiseret de engangskitler, Kvik har leveret. De er så tynde, at de let går i stykker, og kommunen er utryg ved, om de yder den nødvendige beskyttelse. Men den kritik er ny for Anette Juhl.

- Det er ikke en problemstilling, jeg er stødt på, og jeg har ikke hørt det fra andre. Men vi køber hos dem, vi plejer at købe fra, siger hun og tilføjer, at hun gerne vil drøfte problemet med Lolland Kommune.

- Jeg må høre, hvad det handler om, for det er lidt ærgerligt, at korrespondancen skal køre via Folketidende, og at de ikke har taget fat i mig, siger hun.

I det hele taget ærgrer hun sig over, at Søren Wollesen fortæller medierne om problemerne og ikke ringer direkte til hende i stedet.

- Jeg ved ikke, hvad hans ærinde er, siger hun og tilføjer, at hun sætter pris på de kommuner, der håndterer den slags problemer ved at kontakte Kvik og KL.

  • Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer