Annonce
Lolland

LOLLAND KOMMUNE KLAR TIL AT TRÆKKE ANKESTYRELSEN I RETTEN

Sådan så Danhostel Maribo ud, da det åbnede i 2021. Siden er vandrerhjemmet blevet udvidet med flere hytter. Arkivfoto: Anders Knudsen
Sagen om mulig ulovlig støtte til Maribo Vandrerhjem kan ende i retten, siger Lollands borgmester.

MARIBO: Ankestyrelsen kom sidste år frem til, at Lolland Kommune havde støttet Maribo Hallerne ulovligt, da der i 2009 blev givet et tilskud på 400.000 kroner til oprettelsen af et vandrerhjem. Konklusionen var foreløbig, da byrådet skulle komme med sin udtalelse, inden Ankestyrelsen kunne træffe en endelig afgørelse.


Vi forbeholder os retten til at køre en civil retssag, sammen med Danhostel-kæden, hvis Ankestyrelsen fastholder sin konklusion.

Holger Schou Rasmussen

Svaret kom fra borgmester Holger Schou Rasmussen, der i et kort svar afviste Ankestyrelsens tilsynsudtalelse, og fastholdt at kommunen kunne givet anlægstilskud til vandrerhjemmet. I flere måneder skete der ikke yderligere i sagen, men 31. maj rykkede Ankestyrelsen atter for et svar fra byrådet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vandrerhjem eller hotel

  • Sagen om Danhostel Maribo handler om definitionen af et vandrerhjem og et motel, kro eller billigt hotel. Som udgangspunkt hedder det i kommunalfuldmagtsreglerne, at en kommune kan drive eller give støtte til et vandrerhjem, som er klassificeret til maksimalt tre stjerne, men samtidig hedder det, at det beror på en individuel vurdering af de faktiske forhold. Her peger indenrigs- og boligministeriet på, at toilet og bad på alle værelser taler imod, at der skulle være tale om et vandrerhjem, og kan derfor være afgørende for, om der kan gives kommunal støtte.
  • Brancheforeningen Danhostel påpeger til gengæld, at man for at kunne blive klassificeret efter Horestas standarder skal have reception, og at der skal tilbydes opredte senge. Ingen af delene lever Danhostel Maribo op til. Muligheder som tilkøb af morgenmad, og at vandrerhjemmet selv står for rengøringen - og ikke gæsterne som i gamle dage - er i dag et krav for at være en del af Danhostel-kæden.
  • Et vandrerhjem nærmest identisk med det i Maribo, beliggende ved Arena Midt i Kjellerup, er ligeledes blevet opført med kommunal støtte, uden at det har givet problemer.
  • Sagen om Danhostel Maribo er opstået på baggrund af en klage fra tidligere byrådskandidat for Liberal Alliance, Frederik Kamper.

"Ankestyrelsen fastholder, at vi beder byrådet om at tage stilling til vores udtalelse. I den forbindelse bedes byrådet særskilt redegøre for, om kommunen har stillet den grund, som vandrerhjemmet er opført på, gratis til rådighed," hedder det i brevet, som også åbner mulighed for et møde med Lolland Kommune. Det er sidstnævnte, som kommunen i første omgang har valgt.

- Vi tager et møde med dem til oktober, hvor vi fastholder, at det er et vandrerhjem, fortæller borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Overholder regler

Skulle Ankestyrelsen fastholde sin afgørelse, er Lolland Kommune parate til at tage sagen videre i retten.

- Vi forbeholder os retten til at køre en civil retssag, sammen med Danhostel-kæden, hvis Ankestyrelsen fastholder sin konklusion, slår Holger Schou Rasmussen fast.

Både kommunen og Danhostel har i et svar sidste år forklaret overfor Ankestyrelsen, at det lollandske vandrerhjem overholder reglerne for at kunne modtage kommunal støtte. Spørgsmålet om den grund, som vandrerhjemmet ligger på, har ingen af parterne dog udtalt sig om. Borgmesteren mener dog ikke, at der er noget hokus pokus i den sag.

Vandrerhjem eller hotel er det spørgsmål, som Ankestyrelsen skal tage stilling til. I en foreløbig afgørelse fra sidste år, fandt man at byggeriet ved Maribo Hallerne var mere hotel end vandrerhjem, da hvert værelse har eget bad. Arkivfoto: Anders Knudsen

Bygningen, der tidligere havde huset dagplejen, som lå på grunden ved siden af Maribo Hallerne, var allerede sat på listen over nedrivninger.

- Da Maribo Hallerne forespurgte om  man kunne få grunden stillet rådighed, hvis den var klar til at montere vandrerhjemmets hytter, skyndte vi os at hastebehandle sagen. Måske ville der være gået to år mere, før huset var revet ned, men nu var der en mulighed for at bruge grunden til andet end en grøn plæne, siger Holger Schou Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal selv passe grunden

I den brugsretsaftale, der er indgået mellem Lolland Kommune og Maribo Hallerne, har hallernes bestyrelse forpligtet sig til at stå for alt vedligehold på grunden i 25 år. På byrådsmødet i sidste måned forklarede borgmesteren, at kommunens afdeling for Service & Bygninger stod for oprydning på området inden aftalen trådte i kraft.

Stor succes med Danhostel Maribo

  • Oprindeligt var det Maribo Hallernes plan, at et vandrerhjem skulle bygges ind som en integreret del af det multihus, som bestyrelsen gennem flere år kæmpede for at realisere. Da de planer ikke så ud til at kunne fuldføres, blev Maribo Hallerne af Danhostel anbefalet at kigge på Danhostel Kjellerup ved Arena Midt i Jylland. Her var det lykkedes at skabe et vandrerhjem som kunne bruges af både turister og sportsudøvere på træningslejr.
  • I 2019 lykkedes det at få grønt lys til projektet, som har kostet 3,3 millioner kroner, og 12. juni 2020 kunne Danhostel Maribo lukke de første turister ind. Det skete med stor succes, hvor vandrerhjemmet i en travl sommer, hvor danskerne måtte holde ferie hjemme, var fuldt booket i hele juli og det meste af august - inden snoren overhovedet var blevet klippet.
  • Vandrerhjemmet bestod i 2020 af et fællesrum med mulighed for at vaske tøj og lave mad, samt seks hytter med plads til seks gæster. Hver hytte har eget bad og toilet.
  • I november 2021 udvidede Danhostel Maribo med yderligere fem hytter, dog i en mindre størrelse, som kun har plads til to overnattende gæster. Dette projekt har kostet 2,5 millioner kroner, og har især været tiltænkt virksomheder, der har haft medarbejdere i området.

Egentlig var det tanken, at den tidligere dagpleje-bygningen skulle have været brugt som fælleshus på vandrerhjemmet, men det viste sig, at det var langt dyrere at sætte den i stand end at købe en ny bygning i stil med de øvrige hytter på Danhostel Maribo. Derfor fik Maribo Hallerne revet huset ned, hvilket også gav mulighed for at give de nye hytter en mere optimal placering på grunden.

Haldirektør Morten Harkjær Nielsen må afvente sagens udfald, før han finder ud af om Maribo Hallerne skal betale penge tilbage til kommunen. Nybyggeriet af fem mindre hytter blev klaret uden kommunalt tilskud. Arkivfoto: Claus Hansen

Holger Schou Rasmussen gør opmærksom på, at kommunen er transparent i sine beslutningsgrundlag, og derfor kan man ved at læse sagen, se præcis hvilke aftaler, der er blevet indgået med Maribo Hallerne, ligesom de politiske beslutninger fremgår af dagsordenerne.

Danhostel Maribo åbnede i juni 2020 og kunne sidste år udvide med flere hytter, der primært er rettet mod erhvervslivet.

  • Sådan så Danhostel Maribo ud, da det åbnede i 2021. Siden er vandrerhjemmet blevet udvidet med flere hytter. Arkivfoto: Anders Knudsen
  • 11_mar-vandrehjem14
    Vandrerhjem eller hotel er det spørgsmål, som Ankestyrelsen skal tage stilling til. I en foreløbig afgørelse fra sidste år, fandt man at byggeriet ved Maribo Hallerne var mere hotel end vandrerhjem, da hvert værelse har eget bad. Arkivfoto: Anders Knudsen
  • 26MAR_Vandrerhjemmet, nye hytter
    Haldirektør Morten Harkjær Nielsen må afvente sagens udfald, før han finder ud af om Maribo Hallerne skal betale penge tilbage til kommunen. Nybyggeriet af fem mindre hytter blev klaret uden kommunalt tilskud. Arkivfoto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt