Annonce
Lolland

Nu får naturen atter lov at råde

De store entreprenørmaskiner er godt i gang på marken ved Skovnæs. Vandet fra den kommende sø vil løbe ud i vandløbet, der er forbundet med Maribosøerne. Foto: Claus Hansen

Klimaprojekt slukker for pumper og giver nye søer - Når projektet er blevet realiseret, vil området blive udbudt til salg.

MARIBO Landbrugsmaskinerne har for længst forladt marken tæt på Kidnakken, men i disse dage er flere entreprenørmaskiner rykket ind på jorden. De er ved at omdanne stedet til et nyt naturområde tæt op ad byen, men endnu tættere på Naturpark Maribosøerne.

Marken er på omkring 21 hektar og placeret lige syd for Kidnakkeskoven. Når lokale og turister tager stien langs med søen og mod Naturskolen, kommer man helt tæt på området. Faktisk så tæt, at stien i disse dage er lukket for passage. Stien er nemlig beliggende så lavt, at vandet ville oversvømme den, hvis den ikke blev forhøjet på forhånd.

For at omdanne marken til naturområde skal der ellers ikke ske de store forandringer. Projektchef Mogens Lindhardtsen fra Lolland Kommune fortæller, at entreprenørarbejdet formentligt allerede er slut onsdag.

Når først pumperne slukkes og fjernes, vil vandet over de kommende måneder indtage marken. Lidt har man dog hjulpet, da der er udgravet et område på omkring 2.000 kvadratmeter, som vil udgøre den største af de to nye søer.

Naturprojektet vil gavne klimaet, da den gamle tørvejord udgiver en stor mængde CO2, når den ligger tør. Til gengæld bliver det bundet til jorden, når vandet atter tager over. Samtidig er det forventningen, at området vil tiltrække et stort dyreliv, når der kommer store vandoverflader. Det er dog ikke alt, der bliver søer i det nye naturområde.

Området vil blive hegnet ind, og der vil være mulighed for at have græssende kreaturer, men til gengæld bliver det ikke til landbrugsjord igen. Når det nye naturområde står klart, vil det dog blive solgt. Tanken er nemlig ikke, at det er staten, som skal eje området.

Den hidtidige ejer af området, Lars Skovdal Pedersen, har forkøbsret til naturområdet, når det atter sættes til salg, men han skal dog matche andre tilbud, der bliver givet.

De 21 hektar blev købt fri i 2019, og det var egentlig tanken, at man allerede sidste år skulle have etableret naturområdet. Der er tale om et projekt til seks millioner kroner.

Pengene er bevilget af staten med finansiering fra EU's landdistriktsmidler og Miljø- og Fødevareministeriet. Pengene går til jordopkøb, jordfordelingsomkostninger, konsulentbistand og anlægsarbejde.

I det kommende naturområde har der engang været bassiner til roeskyllevand, men det var, da Maribo havde en sukkerfabrik.

Søstien er kortvarigt lukket ned, mens den gøres klar til, at vandet stiger. Den vil dog åbne hurtigst muligt, og imens bliver cyklisterne ledt ind over marken. Foto: Claus Hansen
En af fortidens pumper er ved at blive fjernet, og dermed får vandet mulighed for atter at indtage området. Foto: Claus Hansen
. Foto: Claus Hansen
  • De store entreprenørmaskiner er godt i gang på marken ved Skovnæs. Vandet fra den kommende sø vil løbe ud i vandløbet, der er forbundet med Maribosøerne. Foto: Claus Hansen
  • Søstien er kortvarigt lukket ned, mens den gøres klar til, at vandet stiger. Den vil dog åbne hurtigst muligt, og imens bliver cyklisterne ledt ind over marken. Foto: Claus Hansen
  • En af fortidens pumper er ved at blive fjernet, og dermed får vandet mulighed for atter at indtage området. Foto: Claus Hansen
  • . Foto: Claus Hansen
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag