Annonce
Lolland

Ny platform for lokalt tv

Kim Hemmingsen er klar med kameraet, men håber, at andre vil tilbyde deres videoproduktioner til LFTV. Foto: Jan Knudsen

Lokal TV station: - Det skal være nonprofit, så der skal ikke sidde nogen i toppen og skumme fløden. Det skal ses lidt som en andelsbevægelse.

MARIBO I disse tider, hvor skærmen er en vigtig livsline for mange, relancerer Kim Hemmingsen nu LFTV.

Den lokale tv-station har til nu ført en lidt stille tilværelse.

- Vi har hovedsageligt stået for byrådsmøderne i Lolland Kommune. Men nu skal vi på banen igen, fortæller Kim Hemmingsen, der står i spidsen for den lokale tv-station.

Startskuddet til relanceringen blev den store nytårsfest, som LFTV sendte på sin kanal og hjemmeside nytårsaften.

Det blev en stor succes, og næsten 200 valgte at sende ønsker, en video eller nytårshilsen ind via LFTVs facebookside. De blev så lagt på skærmen i løbet af aftenen.

LFTV har en kanal på Waoo og kan derfor ses af seere på Lolland-Falster, men også på Vestsjælland, Sydsjælland og i Østjylland. Det er her og på hjemmesiden, indholdet sendes og streames.

Nytårsaftenshowet kørte det meste af aftenen med DJ Fido ved pulten, og festen er fortsat ind i det nye år. Hver fredag klokken 21 sender LFTV programmet "Hvorfor hører man aldrig" med DJ Fido, hvor man kan sende ønsker ind til musikvideoer, man gerne vil høre og se.

Men ideen er, at der skal være mere og mere at se på kanalen.

- LFTV har jo eksisteret siden 2015, da HLTV slukkede. Tanken var, at det skulle have overtaget en del af det, HLTV lavede, men sådan blev det jo ikke helt. Så til nu har det været sådan, at vi har koncentreret os om at producere byrådsmøder. Men det skal gerne blive til noget mere nu, siger Kim Hemmingsen.

Coronaen blev på en måde en slags startskud. Håndboldklubben NFH kom i problemer, da publikum pludselig ikke måtte sidde på lægterne længere.

- Så producerede vi fire programmer, der hed "Freddy Fløjs sommershow" ud fra devisen, at når folk ikke kan komme til håndbolden, så må vi bringe håndbolden ud til dem, fortæller Kim Hemmingsen, der gerne fortsætter med at lave den slags programmer.

Men han vil egentlig gerne udvikle LFTV til at blive noget mere.

- Jeg ville gerne have, at det blev et fælles medie for hele Lolland-Falster - en fælles platform, som vi kan eje i fællesskab, siger han.

Han inviterer derfor andre tv-producenter til at benytte LFTV.

- Producenterne kan sende det, de har lavet, ind til os, og så sender vi det. Det bliver en slags tv-version af boligsiderne, hvor mæglerne lægger deres huse op, så de kan ses samlet på én platform, fortæller Kim Hemmingsen.

Det er dog ikke meningen, at det skal være en platform for alle med et mobiltelefonkamera.

- Det skal være for dem, der kan producere noget professionelt, siger han og inklinerer blandt andet for Folketidende-koncernen.

- Der skal være en nedre barre for, hvad der skal sendes. Og vi skal også være sikre på, at det hele fremstår korrekt. Et af de helt store ønsker ville være, at I på Folketidende lavede et nyhedsoverblik, der kunne sendes ud til hele vores sendeområde.

Han mener, at kanalen kan gå hen og blive landsdækkende.

- Der er ikke så langt til det. Vi skal bare have mere indhold på kanalen.

Ideen er ikke, at tv-kanalen skal tjene penge til nogen.

- Det skal være nonprofit, så der skal ikke sidde nogen i toppen og skumme fløden. Det skal ses lidt som en andelsbevægelse. Dem, der er med, skal vækste foretagendet. Ideen er, at kanalen skal samle og fremme Lolland-Falster, siger Kim Hemmingsen.

Han søger derfor lokale samarbejdspartnere med lys og lygte til at fortsætte udviklingen af LFTV. Indtil da skruer DJ Fido i hvert fald op for musikken igen på fredag klokken 21.

Til nu har LFTV mestendels stået for at optage byrådsmøderne på Lolland. Men nu skal der mere gang i kanalen. Foto: Jan Knudsen
  • Kim Hemmingsen er klar med kameraet, men håber, at andre vil tilbyde deres videoproduktioner til LFTV. Foto: Jan Knudsen
  • Til nu har LFTV mestendels stået for at optage byrådsmøderne på Lolland. Men nu skal der mere gang i kanalen. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Så er foråret skudt i gang

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Regn over Dølle - men solen er på vej

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt