Penge til at rive 86 dårlige boliger ned

LOLLAND Ved årsskiftet stod der omkring 3.000 boliger tomme i Lolland Kommune. I tallet indgår ikke flexboliger.

Hvor mange af disse boliger, der potentielt kunne være omfattet af kommunes boligsociale indsats omkring kondemnering af sundhedsfarlige- og brandfarlige boliger, samt om opkøb og nedrivning af skæmmende, nedslidte samt sundheds- og brandfarlige ejendomme, tør teamleder i Byggeri og Ejendomme, Rie Christiansen, ikke give et bud på.

Hun indskyder blot, at der også kan være beboede ejendomme, der er dårlige og uegnede som menneskeboliger.

Siden indførelsen af statsmidler til nedrivning i 2010 har kommunen været involveret i nedrivning af 1.091 ejendomme. Sidste år blev det til 102 ejendomme, og da Lolland Byråd har et strategisk mål om at nedrive 100 dårlige, private boliger om året, blev målet opfyldt.

Teknik- og Miljømyndigheden har siden 2014 arbejdet med penge til opgaven fra Pulje til Landsbyfornyelse, der kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land.

I 2020 blev det til 44 gennemførte kondemneringer af ejendomme, 11 genemførte forbud mod faktisk og retlig benyttelse, 26 frivillige nedrivninger af ejendomme, seks påbudte nedrivninger samt opkøb af 44 ejendomme i fri handel samt 26 ejendomme opkøbt på tvangsauktion.

For i år har Lolland Kommune fået et tilskud på 12.948.565 kroner fra Puljen til Landsbyfornyelse, hvilket giver mulighed for 86 nedrivningsager, når der også afsættes penge til behandling af kondemneringssager, har Rie Christiansens afdeling udregnet.

For siden 2019 har der ikke været en ekstraordinær pulje til kondemneringssager og følgeudgifter i forbindelse med flytning med mere. Udgifter til denne boligsociale indsats skal derfor afholdes via midler fra landsbyfornyelsespuljen i det åbne land og i byer med under 4.000 indbyggere.

Kondemneringsbeslutninger i byer med over 4.000 indbyggere er derimod en 100 procent kommunal udgift, og det er i begge tilfælde en lovbunden opgave.

De knap 13 millioner skal være brugt inden 28. februar 2023, og Lolland Kommune skal selv bidrage med en egenfinansiering på 20 procent.

Fra puljen på de 13 millioner er det også muligt at bruge penge på områdefornyelser i de mindre byer, og det har politisk været drøftet at tage penge til områdefornyelse i Rødby.

Teknisk udvalg har på det seneste møde besluttet, at arbejde videre efter de hidtige retningslinjer, og søger i stedet økonomiudvalget om 2,4 millioner til denne opgave.

- Hvis vi ikke kan få den hjælp, må vi kigge på sagen igen og lede i vores eget budget, siger formanden Leif Utermöhl, der tilføjer, at udvalget også gerne vil områdefornye i Holeby.

Siden 2014 har retningslinjerne for anvendelse af midler i prioriteret rækkefølge været:

Nedrivning af nedslidte boliger, kommunalt opkøb af nedslidte boliger med henblik på nedrivning, nedrivning af private, skæmmende erhvervsbygninger, hvor erhvervet er ophørt og til gene for byens fysiske miljø, fjernelse af skrot og affald på boligejendomme, hvilket dog kun kan støttes med en fjerdedel af udgiften, istandsættelse af nedslidte ejer- og andelsboliger for afhjælpning af kondemnable forhold og istandsættelse af forsamlingshuse vedrørende tilgængelighed, klimaskærm og kondemnable forhold.

I Lolland Kommune er der endnu ikke ydet støtte til istandsættelse af private, kondemnerede boliger, oplyser Rie Christiansen.