Rollatorbanden kravler ned fra barrikaden
Helge Rasmussen er formand for de frivillige i Bangshavecentret - og parat til alligevel at fortsætte. Foto: Anna C. Møhl
Anna C. Møhl
Det kan godt fungere på kommunens åbne aktivitets- og træningscentre, selv om fire stillinger er nedlagt, mener formand for de frivillige.
Store bannere, demonstrationer og 2.687 underskrifter mod at nedlægge fire stillinger på de åbne aktivitets- og træningscentre.
Sådan var tilstandene tilbage i september 2024, da en stor gruppe pensionister protesterede højlydt mod, at fire stillinger på kommunens aktivitets- og træningscentre skulle nedlægges ved årsskiftet. I stedet er det meningen, at frivillige skal overtage en del af arbejde, som ellers blev udført af fire frivilligheds-koordinatorer på fuld tid.
En af dem, der var på barrikaderne, var Helge Rasmussen. Han er formand for de frivillige på Bangshavecentret og en særdeles aktiv en af slagsen.
Mens protesterne stadig stod på, blev han kåret som Årets Ildsjæl af Lolland Kommune.
Stemning vendt
Dengang sagde han til Folketidende, at han og resten af bestyrelsen ville trække sig, hvis de fire stillinger blev nedlagt. Flere på de andre centre ville også stoppe som frivillige.
Nu er stillingerne væk, og i stedet er der ansat to frivillighedskonsulenter på Frivilligcenter Lolland.
I mellemtiden er stemningen vendt og Helge Rasmussen er knap så kategorisk.
Det er ikke nær så slemt, som vi frygtede og jeg tror godt, at vi kan få tingene til at hænge sammen.
Helge Rasmussen, formand for de frivillige på Bangshavecentret
- Jeg fortsætter som frivillig og vil se tiden an, om jeg træder tilbage som formand, siger han.
Helge Rasmussen er formand for 60 frivillige, som blandt andet arrangerer kreative værksteder, fællesspisning og ture i biografen.
- Det er ikke nær så slemt, som vi frygtede, og jeg tror godt, at vi kan få tingene til at hænge sammen, siger Helge Rasmussen.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker