Annonce
Lolland

Udstiller 280 millioner år gammelt dyr

Christoffer Knuth sammen med den Edaphosaurus, som er parkens seneste investering. Dyret levede for cirka 280 millioner år siden og blev fundet i USA. Foto: Knuthenborg Safaripark

Jordens første landdyr indtager Knuthenborg

KNUTHENBORG Skelettet er ankommet til Knuthenborg Safaripark, men det er først næste år, at gæsterne kommer til at hilse på den Edaphosaurus, som bliver en del af den nye udstilling om perm-tiden.

En Edaphosaurus er et omkring 280 millioner år gammelt pattedyrlignende krybdyr, der var med, da kloden for første gang fik væsener til at leve på land. Perioden anser ejeren af Knuthenborg Safaripark, Christoffer Knuth, som meget vigtig.

- Det var den tid, hvor dyrene opstod og så virkelig mærkelige ud. Det var protomammals (pattedyrlignende krybdyr, red.), hvor pattedyr og krybdyr var én art. Her vi har de tidligste tegn på noget, der ligner dig og mig, forklarer han.

Edaphosaurusen er købt fra en amerikansk samler, og flere andre af klodens første skabninger er som fossiler på vej til Knuthenborg for at udgøre udstillingen om permtiden og livets oprindelse. Tanken er, at man om få år kan følge evolutionen på jorden fra permtidens dyr til nutidens menneske.

Udstillingen bliver helt unik, og det vil være det eneste sted i Europa, at man kan følge evolutionen på den måde, når det hele står klart.

- Det bliver den største og vildeste samling af dyr fra den tid, slår Christoffer Knuth fast.

Den nye udstilling bliver skabt sammen med den danske palæontolog Jesper Milan, ligesom Knuthenborg Safaripark også arbejder sammen med et engelsk og et tysk museum.

- Det er rigtigt vigtigt for os, at det er rigtigt dybt, hvis man ønsker at nørde, men det skal også bare være rigtigt sjovt. Vi skal kunne favne hele spektret, siger Christoffer Knuth.

Parken vil derfor også give plads til forskere, der ønsker at vide mere om livet på kloden for 280 millioner år siden, men der skal også være rig mulighed for bare at lade sig fascinere af dyr, som overgår vores vildeste fantasi.

Udstillingen om permtiden bliver koblet på Dinosaurskoven og fortæller dermed jordens historie gennem omkring 200 millioner års evolution.

Sådan ser skabningen ud. Dyrene i permtiden var en blanding af pattedyr og krybdyr. Foto: Knuthenborg Safaripark
  • Christoffer Knuth sammen med den Edaphosaurus, som er parkens seneste investering. Dyret levede for cirka 280 millioner år siden og blev fundet i USA. Foto: Knuthenborg Safaripark
  • Sådan ser skabningen ud. Dyrene i permtiden var en blanding af pattedyr og krybdyr. Foto: Knuthenborg Safaripark
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland