Annonce
Lolland

- Vi skal i rigtig badeanstalt-mood

På grund af corona og ombygningen er der ikke offentligt åbent i sommer i Bandholm Badeanstalt. Kun for de cirka 330 medlemmer, der heldigvis drysser ind forskudt. Her er det Emil, Mathias og Johanne, hvis forældre har flexbolig i Bandholm, der hygger sig. Foto: Ingrid Riis

Nyt, 160 kvadratmeter stort trædæk afløser solterrasser

BANDHOLM Stormen Alfrida gav onsdag 2. januar 2019 stormflod på blandt andet Lolland. Vandstanden kom op på 1,5 meter over normal vandstand og gav alvorlige skader på Bandholm Badeanstalt.

- Blandt andet blev solterrasserne revet løs og smadrede op i omklædningskabinerne før de drev til havs, fortæller den hidtidige formand igennem 37 år, Niels Hovmand, og peger på mærkerne og tidens tand, der har gnavet i dørene.

Allerede inden skoleferiens start sidst sommer havde en flok frivillige og lokale håndværkere dog gjort Danmarks ældste badeanstalt, der er fra 1870, sommerklar igen.

Der var støbt nyt fundament og bygget nye solterrasser på asfalten. Men nu skal stedet i endnu mere badeanstalt-mood, fortæller den nye formand, Ib Frandsen, mens næstformand, Erik Cedervall, har travlt med at male den karakteristiske, originale badeanstalt-blå på den udvendige træbeklædning på bygninger og kabiner, som folk fra Park og Vej er i færd med at udskifte:

- Vi har et fortrinligt samarbejde med kommunen, der ejer og vedligeholder bygningerne, og vi er så en række frivillige, der byder ind med opgaver, vi selv kan løse - og det er eksempelvis at male bygningerne, siger Ib Frandsen.

Der er to til tre mand, der hver dag hjælper kommunens folk på badeanstalten.

Når udskiftningen af træbeklædningen er færdig, skal de små solterrasser fra sidste år afløses af et nyt 160 kvadratmeter stort trædæk, hvor der bliver plads til, at mange flere kan opholde sig.

- Arbejdet forventes færdigt til september, og så vil man rigtig få følelsen af at være på en badeanstalt, forventer Ib Frandsen, der fortsætter:

- Vi lægger stor vægt på, at det hele skal være så autentisk som muligt og tro mod det oprindelige.

Badeanstalten består af omkædningsrum, kabiner, to badebroer og tværbro samt rutschebane, og næste projekt bliver en sauna med plads til seks. Men først skal de cirka 160.000 kroner skaffes. Saunaen vil blive integreret i et af omklædningsrummene, der forlænges ud mod vandet i samme stil.

Badevandet ved Bandholm Badeanstalt er i øvrigt fint. Det er for 2020 klassificeret som "Udmærket," hvilket er den bedste klassifikation. Den er beregnet på basis af kontrolprøver udtaget jævnligt i badevandssæsonen 2016-2019. Stedets klassifikation revideres hvert år inden badesæsonens start.

På asfalten kommer der nu ét, stort trædæk fortæller formanden, Ib Frandsen (til højre), og Niels Hovmand. Næstformand Erik Cedervalle maler udskiftet træbeklædning. Foto: Ingrid Riis
Stormen Alfrida gav badeanstalten tæv, og og tidens tand har også gnavet. Nu udskiftes den udvendige træbeklædning. Foto: Ingrid Riis
. Foto: Ingrid Riis
  • På grund af corona og ombygningen er der ikke offentligt åbent i sommer i Bandholm Badeanstalt. Kun for de cirka 330 medlemmer, der heldigvis drysser ind forskudt. Her er det Emil, Mathias og Johanne, hvis forældre har flexbolig i Bandholm, der hygger sig. Foto: Ingrid Riis
  • På asfalten kommer der nu ét, stort trædæk fortæller formanden, Ib Frandsen (til højre), og Niels Hovmand. Næstformand Erik Cedervalle maler udskiftet træbeklædning. Foto: Ingrid Riis
  • Stormen Alfrida gav badeanstalten tæv, og og tidens tand har også gnavet. Nu udskiftes den udvendige træbeklædning. Foto: Ingrid Riis
  • . Foto: Ingrid Riis
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag