Annonce
Lolland

Vil genåbne Bandholm Badehotel

Direktør Allan L. Agerholm havde taget sin schæfer med til Bandholm, hvor der i de kommende par dage er travlt med en lang række møder. Der skal ansættes masser af personale i den kommende tid, og samtidig vil han gerne møde en masse af egnens fødevareproducenter. Foto: Anders Knudsen

Folk fra hotelbranchen er gået sammen om at redde historisk hotel efter konkurs.

BANDHOLM Selv om en varm forårssol hænger højt på himlen, hænger julelyset endnu på den store palæbygning, der udgør hjertet i Bandholm Badehotel. Hotellet lukkede ned på grund af coronarestriktioner i slutningen af december sidste år, og driftsselskabet blev kort inde i det nye år begæret konkurs. Siden er nye ejere kommet til, og med direktør Allan L. Agerholm i spidsen bliver der knoklet for at genåbne hotellet til maj.

- Vi gør ikke dette for at bære en masse penge herned og efterfølgende tabe dem, men fordi vi tror på hotellets fremtid, siger Allan L. Agerholm, der blandt andet er formand i Parken Sport & Entertainment.

Direktøren har selv erfaring fra hoteldrift på flere københavnske hoteller, ligesom han har været direktør i BC Hospitality Group, som blandt andet står bag Bella Centret. Bag sig har han samtidig en række branchefolk, der blandt andet har været med til at relancere Marienlyst Strandhotel i Helsingør og Kokkedal Slot Copenhagen.

Da han købte sig ind 10. januar, var han ikke klar over, at hotellet allerede var blevet begæret konkurs ugen forinden, men det havde ikke den store betydning.

- På det tidspunkt var vi godt klar over, at driften hernede havde lidt så stor skade, at den eneste rekonstruktionsvej var at lade hotellet gå konkurs og begynde forfra, forklarer han.

En konkurs var uundgåelig for hotellet i Bandholm, der under corona-krisen opbyggede en stor gæld, men Allan L. Agerholm tror på projektet. Der er nemlig masser af muligheder i at udvikle hoteldrift på Lolland, og de skal blot udnyttes. Foto: Anders Knudsen

Tror på lokalområdet

I det næsten mennesketomme hotel bliver der ikke brugt megen energi på at skue tilbage, for den nye ledelse kan ikke bruge fortidens fejl til noget, og Allan L. Agerholm er klar over, at coronaen sendte hotellet ud i den dødsspiral, som endte i blodrøde tal og et personale, som ikke fik udbetalt løn.

Hotellet havde dog samtidig præsteret at trække selskaber, virksomheder og turister til, og det har haft et godt renommé. Det skal der bygges videre på.

- Det har en lang historie, er anerkendt og har været deldrevet i lang tid. Derfor tror vi på det, og vi kan også mærke, at det er et lokalområde, som er på vej frem.

Mens mange taler om den nye faste forbindelse til Tyskland, når der skal investeres på Lolland-Falster, har den ikke på samme måde haft indflydelse for investorerne på hotellet.

- Begynder alle at køre til Nordtyskland, eller kommer alle fra Nordtyskland til Danmark. Det er svært at sige. Men vi ved i hvert fald, at når man tilfører et område infrastruktur og logistik, er det med til at skabe velstand og vækst, siger Allan L. Agerholm.

Annonce

Spa i naturen

At en genåbning overhovedet bliver mulig skyldes, at de nye ejere bag Bandholm Hotel Holdning A/S, som ejer hotellets ejendomme, er nået til enighed med kurator om at overtage hotellets driftsmateriel. Samtidig er der blevet tyndet godt ud i de mange ejendomme, som tilhørte hotellet.

Blandt andet har ejerne sat Knuthenborgs tidligere godskontor til salg. Her var der tidligere spa for hotelgæsterne, men det er alt for langt væk fra hotellet, mener Allan L. Agerholm.

I stedet for flyttes spaen ind på hotellets område og bliver placeret i en tidligere suite. Samtidig er det tanken, at der skal være vildmarksbade og saunaer i naturen.

- De oplevelser, som gæsten får, skal være i pagt med det område, som hotellet ligger i. Vi skal altså udnytte naturen, forklarer Allan L. Agerholm.

Han vil derfor ikke have spa-faciliteter med marmor på væggene, og hvor gæsterne ikke kan se, hvor de er. Et sådan tilbud kan de uden problemer få i København.

- Vores attraktioner er naturen, havet og i det hele taget det område, som vi befinder os i, og derfor skal vores spa integreres disse steder. Måske kan det være spa-vogne, som kan flyttes ned på stranden at stå, hvis gæsterne ønsker det.

Annonce

Gastronomi af høj klasse

Gennem mange år har hotellet i Bandholm været kendt for sit køkken, og den del skal der ikke laves om på. Kun ved at hæve barren i hvert fald.

- I de sidste 10-15 år har vi oplevet en gastronomisk revolution i Danmark. Hele denne landsdel er et stort spisekammer, og vi vil arbejde aktivt med både bæredygtighed og lokale råvarer, siger direktøren.

For at Bandholm Badehotel atter skal blive en succes, er det vigtigt, at hele køkkenafdelingen er på plads, for det er den del, som gør, at mange vil besøge hotellet.

Ved at bygge køkkenet op på skuldrene af de lokale råvarer vil man tiltrække både lokale gæster og turister udefra, og hensigten er at skabe en restaurant, som vil byde på gastronomi af høj klasse - uden at der skal arbejdes målrettet mod Michelin-stjerner.

- Jeg tror ikke på, at det niveau er det rette her. Men vi skal være ambitiøse og byde på gastronomi på et højt kvalitetsniveau. Skulle det så ende med at blive bemærket af Michelin, er det da superfint, men det er mere vigtigt, at gæsterne og de lokale synes, det er lækkert.

Annonce

Plads til flere værelser

Kommer gæsterne langvejs fra, skal der selvfølgelig også være plads til at overnatte, og de tidligere ejere ville gerne udvide til 100 værelser. Det tal er også meget brugt i hotelkredse, hvor man gerne vil derop for at få en god økonomi i driften.

Bandholm Badehotel har plads til at udvide, og med lige knap 50 værelser kan det være en god idé at udvide, men tiden skal være den rette.

- Først skal vi have hotellet tilbage i en sund drift, og så kan det godt være indenfor de næste par år, vi kigger på at udvide kapaciteten, forklarer Allan L. Agerholm.

Annonce

Kontakt til kunder

Efter de tidligere ejere lukkede hotellet, var der kritik fra flere kunder, som enten havde købt eller modtaget gavekort på hotellet, ligesom flere med bookinger af fester følte sig svigtet.

- Vi kommer til at kontakte alle dem, der ikke har kunnet gennemføre deres ophold hernede, siger direktøren, der allerede har været i kontakt med nogle.

Men det er først nu, at ejerne har fået adgang til de immaterielle rettigheder fra kurator, og derfor kan gå i egentlig dialog med de berørte.

Allan L. Agerholm kan sagtens forstå, at ikke mindst dem med store fester har været sat i en svær situation, men forhåbentlig er fremtiden for badehotellet mere lys, end de seneste par coronaår har været. Visionerne er der tydeligvis for det historiske hotel på den lollandske nordkyst.

Annonce
Politik

GØR FÆRGERNE BILLIGERE: FORMAND KLAR TIL FORHANDLING

Annonce
Annonce
Politik

GØR FÆRGERNE BILLIGERE: FORMAND KLAR TIL FORHANDLING

112

FORSØGTE AT SMUGLE SIG IND: NU ER HAN DØMT

Sport

STÆRKE MÆND "VÆLTER IND" PÅ LOKALT HOTEL

Sport

NYT BOKSEBRAG PÅ DØLLE: KÆMPER OM TITLEN

Indland

SÅ MANGE VIL HAVE NY VARMECHECK

112

HASH I FLÆSKESTEG: SÅ MEGET NARKO FANDT TOLDERNE

112

REJSTE ULOVLIGT IND: NU SKAL HAN FOR RETTEN

Sport

TIDLIGERE KØBENHAVNSPILLER FORSTÆRKER NFH

Sport

SOFIE FLADER SNART FORTID I NFH

Lolland

ENDNU EN TOPCHEF FIK ET GYLDENT HÅNDTRYK: SE DET FULDE BELØB

112

VOLDSOMT SAMMENSTØD: TORPEDEREDE SKILTEVOGN

Politik

DET VED VI OM FINANSLOVS-FORSLAG

112

TOG TAXA FRA RØDBY: 14 MÆND DØMT I KÆMPE KOKAIN-SAG

Indland

VARSLER STRAMT FINANSLOVSFORSLAG FRA REGERINGEN

Annonce
112

BRANDFOLK DRØNEDE TIL KYSTEN: KÆMPE TRANSFORMATORSKAB BRÆNDTE

Guldborgsund

SKOLEN I KOVENDING: VIL SE PÅ SAGEN IGEN

Sport

FODBOLDKARRIEREN ER FORBI FOR TYSK FODBOLDSTJERNE

Indland

VÆR OPMÆRKSOM: KAN GIVE ALVORLIG FORGIFTNING!

Sport

MENG VIL FYLDE BUSSERNE: HELE LOLLAND OG FALSTER SKAL MED

Ugeavisen Lolland

SANDHEDEN OM MARIBOSPEJDERNE

Ugeavisen Guldborgsund

TID TIL FORÅRSRENGØRING AF NATUREN

Guldborgsund

RAMT TRE GANGE: SVÆRD SMADREDE DIANAS KNÆ

Gasledning

INGEN OPBAKNING: - DE KØRER DEN GAMLE TRAVER

112

BLEV STOPPET MED DESIGNERMØBLER: NU ER DE LØSLADT IGEN

Guldborgsund

GINTBERG PÅ BANEGÅRDEN: - SOM DA JEG VAR UNG

Lolland

- DER KAN IKKE VÆRE PLADS TIL TO KØBMÆND HERUDE

Lolland

HER SKAL LØVERNE BO: BYGGER KÆMPE LØVEANLÆG

Lolland

TALLENE AFSLØRER: DET KAN DU FÅ FOR DE FYREDE CHEFERS FRATRÆDELSER

Indland

BAKKER OP OM SKROTTET VURDERING: SKABER UNØDIGT PRES

Lokal nyt

NY ADVARSEL: SPIS IKKE DETTE SLIK

Lolland

- VI FINDER FÅR, DER LIGGER OG ER DØDE I FØDSEL

Indland

UNGE SKAL VURDERES PÅ DET DE KAN

112

FOR RETTEN: VOGNEN VAR FULD AF DESIGNERMØBLER

Femern

KONKURSRAMT SKIBSREDER: FEMERN BÆLT A/S HAR SNYDT MIG FOR MILLIONER

Annonce
Annonce
112

VANVITTIGT: SPØGELSESBILIST KØRER 20 KILOMETER PÅ MOTORVEJ

Ugeavisen Guldborgsund

DE TRE MUSKETERER MED KOMIK OG OPERETTE

Lolland

GÆSTERNE VALFARTER TIL LOKALT FERIESTED

112

ADVARSEL: SVINDLERE MISBRUGER PROFILER

lolland

FRA KALKUNSLAGTER TIL KÆLEDYRSLÆGE

Lolland

- HUN SKULLE LIGE VISE TÆNDER

112

SKREG PÅ LIVET LØS! POLITIET SÅ KUN ÉN LØSNING

Guldborgsund

MARKANT FALD: - DET ER BRANDÆRGERLIGT

Lolland

- SVARER IGEN PÅ KRITIK: DET VIL JEG IKKE HAVE SIDDENDE PÅ MIG

Lolland

GRUMT FUND PÅ LOLLAND: DØDE OG UDSULTEDE FÅR

Guldborgsund

KÆMPE-SCOOP BEKRÆFTET: HAN TAGER OVER

Lolland

OVERSVØMMES AF VREDE: DET ER DERFOR DE ER PÅ RØVEN!

Lolland

SKRED UNDER STOR DRAMATIK: NU SKAL HAN SAMARBEJDE MED DEM

Indland

ANTALLET AF TILMELDTE STAMCELLEDONORER ER EKSPLODERET