38 byer får tilført statslige arbejdspladser

Mere end en tredjedel af landets kommuner får glæde af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser.

I alt 38 byer vil ifølge Ritzaus oplysninger få tilført arbejdspladser, når regeringen torsdag fremlægger planen for udflytning af statslige arbejdspladser.

Og der bliver tale om en stor udflytning. Knap 4000 arbejdspladser skal ifølge Ritzaus oplysninger flyttes.

Det bliver den største og mest ambitiøse udflytning af statslige arbejdspladser, man hidtil har set, har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) fastslået.

- Det bliver en ambitiøs udflytning, og det bliver også mere ambitiøst, end det vi gjorde op gennem 00'erne, hvor man kan sige, at vi havde nogle meget store planer for det, men hvor vi aldrig rigtig fik leveret på det, sagde Troels Lund Poulsen tirsdag til Ritzau.

Det er Troels Lund Poulsens ministerium, der har ansvaret for den storstilede operation.

Både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti støtter regeringens ønske om at flytte statslige job rundt i landet.

Udflytningen har vakt stor opsigt hos fagforeninger, der frygter for deres medlemmers fremtid, og hos kommuner og regioner, der har forsøgt at gøre deres hoser grønne for at tiltrække styrelser til lige netop deres områder.

Ingeniørforeningen advarer om, at regeringens "udflytningsiver" kan ende som et selvmål. Mange ingeniører kan nemlig uden store problemer finde nyt job i eksempelvis København, og dermed vil de styrelser, der skal flyttes, miste vigtig viden, lyder det fra Ingeniørforeningen.

Samtidig vil det lokale erhvervsliv i den nye kommune få konkurrence fra den nye styrelse om at sikre sig de få ingeniører i lokalområdet.

Der er også bekymring fra flere fagforeninger over de vilkår, som de ansatte tilbydes ved udflytningen.

Dansk Magisterforening kræver jobgaranti på to år og en prøveperiode for ansatte i statslige styrelser, som flyttes til andre landsdele.

- Jeg vil advare mod, at man laver en hovsaløsning her, for det er helt afgørende, at udflytningen sker med omtanke, siger konstitueret formand i Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen.

Hun er bekymret over finansieringen.

- Det virker underfinansieret, siger formanden og henviser til de 400 millioner, der er afsat på finansloven.