Tusindvis af danskere er blevet hårdt ramt på pengepungen af regeringens dagpengereform, som skulle få flere i job og ud af langtidsledighed ved at indføre mærkbare stramninger på dagpengeområdet.
Men målet er ikke nået. Faktisk er det langt fra gået som planlagt. Og grunden er sandsynligvis en fejlslagen politik, siger direktøren for landets a-kasser i AK-Samvirke, Verner Sand Kirk.
- Når man laver en lov, som, man siger, vil ramme 3000 mennesker, der kan hjælpes gennem akutpakker og en bedre indsats, i virkeligheden viser sig at være 10 gange så voldsom, så må man jo sige, at det har slået fejl, siger han til Ritzau.
- Politikken er bygget på fatale fejlanalyser af, hvor voldsomme stramningerne er, og hvor meget voldsommere de bliver på grund af finanskrisen.
- Og så er den bygget på, at hvis man bare strammede nok og gav folk kniven, så skulle de nok tage sig sammen ud fra en forestilling om, at den eneste grund til, at folk bliver langtidsledige, er, at de mangler motivation eller er for kræsne, tilføjer direktøren.
Ifølge Jyllands-Posten mandag viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at blandt de godt 18.000 mennesker, der mistede dagpengene fra januar til maj, fik kun knap ni procent et arbejde umiddelbart efter.
Og tallet for de 5072, der løb tør for dagpenge i januar, faldt til blot 5,9 procent efter fire måneder.
De lave tal skuffer Verner Sand Kirk.
- De fortæller mig, at det desværre er, som man kunne frygte. Det er ganske få, der kommer i arbejde, selvom man tager dagpengene fra dem. Sagen er, at der er uhyggeligt mange, som på en gang bliver ramt af krisens ugunst.
- Det er ikke som tidligere relativt få, man skal redde på målstregen, det er rigtig mange på en gang, der er kommet i farezonen, og det gør det selvfølgelig sværere at få alle tilbage i job, siger han.
Samtidig kalder direktøren det en "katastrofe" for de mennesker, der bliver ramt, fordi de "bogstavelig talt må gå fra hus og hjem."
/ritzau/
