Annonce
Politik

Advokatundersøgelse af Frank Jensen finder 12 krænkelsessager

Advokatundersøgelsen blev iværksat af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation i oktober sidste år, efter kvinder stod frem i Jyllands-Posten og rettede nye anklager om seksuelle krænkelser mod Frank Jensen. Han trak sig kort efter fra posten som overborgmester og hvervet som næstformand i Socialdemokratiet. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Advokater har fundet 12 episoder med krænkende adfærd fra Frank Jensen. De har ifølge Jensen været omtalt før.

Advokatfirmaet Kromann Reumert har afsluttet en undersøgelse af Københavns tidligere overborgmester Frank Jensens adfærd.

Der er fundet 12 episoder, som involverer beskyldninger om krænkelser.

Syv episoder har relation til en julefrokost i 2011. En enkelt episode stammer fra 2017, mens fire episoder har fundet sted i perioden mellem januar 2010 og oktober 2020, da Frank Jensen stoppede som overborgmester.

Undersøgelsen konkluderer, at der i halvdelen af de 12 sager har været de fornødne beviser til at konkludere, at en kvinde har været udsat for uønsket fysisk eller verbal kontakt fra Frank Jensen.

Ifølge Frank Jensen selv har de 12 sager tidligere været omtalt i pressen. Han er lettet over, at undersøgelsen nu er gennemført.

- Jeg har deltaget i begge advokatundersøgelser for at medvirke til en ordentlig behandling af de henvendelser, der er fremkommet, samtidig med de ligger mange år tilbage i tiden.

- Jeg vil gerne medvirke til, at alle - både de, der har følt sig krænket og jeg selv - får en rimelig mulighed for at lægge det indtrufne bag os på en måde, så alle kan komme videre, udtaler han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Der blev i kølvandet på Frank Jensens exit lavet en medlemsundersøgelse i Socialdemokratiet. Godt 7000 ud partiets 35.000 medlemmer har deltaget i undersøgelsen, som blev foretaget gennem spørgeskema.

Tirsdag aften kunne partisekretær Jan Juul Christensen i en besked til partimedlemmer fortælle, at 53 personer har svaret i den undersøgelse, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed det seneste år.

Undersøgelsen af Frank Jensens adfærd er bestilt af Københavns Borgerrepræsentation.

Anklagerne handler blandt andet om, at Frank Jensen i flere tilfælde har slikket de pågældende kvinder i øret og på halsen. Flere forklarer også, at han har sagt upassende ting med seksuelle undertoner til dem og opført sig krænkende.

I undersøgelsen fremgår det, at advokaterne har modtaget oplysninger om flere episoder, "hvor substansen i beskrivelsen af det passerede imidlertid har været meget uklar".

Det lyder videre, at man i tre tilfælde har "modtaget oplysninger om påståede konkrete hændelser relateret til navngivne kvinder, som imidlertid er blevet afvist af de kvinder, som har været angivet som involveret i episoderne".

Undersøgelsen strækker sig til 19. oktober 2020, hvor Frank Jensen trak sig som overborgmester i København. Det skete som konsekvens af anklagerne. Sagen stod ifølge Jensen i vejen for hans arbejde som overborgmester.

Da han trak sig, erkendte han, at han havde krænket kvinder. Han fastholdt, at hans retssikkerhed ikke var blevet håndhævet i håndteringen af anklagerne.

  • Frank Jensen
    Advokatundersøgelsen blev iværksat af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation i oktober sidste år, efter kvinder stod frem i Jyllands-Posten og rettede nye anklager om seksuelle krænkelser mod Frank Jensen. Han trak sig kort efter fra posten som overborgmester og hvervet som næstformand i Socialdemokratiet. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand