Annonce
Politik

Amnesty: Danske IS-krigere kommer hjem igen en dag

Danske statsborgere, som har kæmpet for terrororganisationen Islamisk Stat, kommer hjem igen på et tidspunkt. Det er ikke muligt for Danmark at nægte dem retten til at være på dansk territorie eller at gøre dem statsløse, vurderer jurist i Amnesty International Claus Juul. Her ses byen Raqqa i Syrien, der tidligere blev betegnet som ekstremisternes hovedstad. (Arkivfoto) Foto: Erik De Castro/Reuters

Det er ikke muligt at nægte danske fremmedkrigere at være i Danmark, vurderer jurist i Amnesty International.

Selv om fremmedkrigere fra Danmark kan have kæmpet mod danske styrker i Syrien og Irak, kan de ikke blive nægtet lov til at komme hjem igen.

Det siger Claus Juul, der er jurist i menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

- Hvis man er dansk statsborger, så har man ret til at opholde sig i Danmark. Man kan ikke i det lange løb sige til danske statsborgere, at de ikke må komme tilbage, siger han.

Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, har opfordret europæiske allierede til at hjemtage omkring 800 tilfangetagne IS-krigere og stille dem for en domstol.

Politikere fra både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har efterfølgende sagt, at de ikke ønsker krigere hjem på dansk jord igen.

Men det kan man ikke bare afvise, hvis der er tale om danske statsborgere, vurderer Claus Juul og understreger, at personer ikke må gøres statsløse.

- Det er klart, at hvis der er tale om fremmedkrigere, der ikke er danske statsborgere, står der intet sted, at de på et tidspunkt har ret til at komme tilbage til Danmark. Så bliver de tværtimod udvist, fordi de har deltaget i en styrke, der kæmper mod danske styrker, siger han.

Har fremmedkrigere dobbelt statsborgerskab - dansk og et andet - er det ifølge Juul muligt at fratage dem det danske.

I PET's seneste trusselsvurdering fra 2018 mener Center for Terroranalyse, at der siden sommeren 2012 er rejst 150 personer fra Danmark til Syrien eller Irak for at opholde sig hos militante islamiske grupper.

Spørgsmål: Kan man stole på, at fremmedkrigere vil få en retfærdig rettergang i Syrien eller nærområderne?

- Det kommer an på, hvor meget tid, penge og ressourcer man bruger på at få etableret et velfungerende retssystem, siger Claus Juul.

Danmark kan ifølge Claus Juul håbe på, at Irak eller Syrien ikke udviser krigerne.

- Hvis Syrien eller Irak ikke er imod, at krigerne opholder sig på deres territorium, så er det ikke givet, at der sker noget.

- Hvis syrerne eller irakerne derimod forlanger, at Danmark tager dem tilbage, så kan Danmark ikke afvise at tage imod dem, siger han.

Om det reelt er muligt at føre retssager i Syrien eller landets nærområder, har Claus Juul ikke mulighed for at vurdere.

  • Raqqa
    Danske statsborgere, som har kæmpet for terrororganisationen Islamisk Stat, kommer hjem igen på et tidspunkt. Det er ikke muligt for Danmark at nægte dem retten til at være på dansk territorie eller at gøre dem statsløse, vurderer jurist i Amnesty International Claus Juul. Her ses byen Raqqa i Syrien, der tidligere blev betegnet som ekstremisternes hovedstad. (Arkivfoto) Foto: Erik De Castro/Reuters
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer