Annonce
Politik

Analytiker: Det kan tage årtier at udrydde IS

Det tager måske årtier, før IS er bekæmpet, men det kan lade sig gøre med den nuværende indsats, siger ekspert

Hvis politikerne ønsker at udrydde Islamisk Stat, kræver det en forsættelse af den militære strategi, som koalitionen allerede anvender med støtte til kurderne, angreb fra luften og uddannelse af det irakiske militær.

Det siger Johannes Riber Nordby, militæranalytiker og lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.

- Det er den bedste af de mulige strategier, vi har, siger han.

Han afviser en "all in" militær aktion med blandt andet brug af landtropper.

- Hvis vi synes, at Irak var et kompliceret scenarie, så skal jeg hilse og sige, at det her er endnu mere kompliceret.

- Der er masser af spillere til alle sider: Der er Islamisk Stat, der er kurderne, der er Assad og russerne på hans side. Og så er der saudierne og tyrkerne, som også har nogle politiske interesser i det her spil.

- Man stikker hånden ind i et hvepsebo, og det synes jeg bestemt ikke, at man skal gøre.

Han understreger, at det er nødvendigt at Danmark og de øvrige lande i koalitionen bliver ved med at tro på den vej, de har valgt.

- Det kræver et langt sejt træk, og at koalitionen ikke ryster på hånden. Det tager år, måske årtier, før der findes en eller anden form for stabilitet, siger han.

Belært af Irak-krigen mener han, at en indsættelse af landtropper i Syrien vil kunne bruges af IS til at argumentere over for befolkningen, at Vesten forsøger at kolonisere den arabiske verden.

- Vi skal ikke ind og have 150.000 soldater stående inde i Syrien. Jeg er ikke sikker på, at vi nødvendigvis vil blive modtaget som befriere, siger han.

Til gengæld skal de kurdiske oprørere have fuld støtte.

- Og så skal man blive ved med at støtte dem, og ikke bare skride, når man umiddelbart mener, at det er blevet ordnet.

- I Vesten er vi rigtig gode til at lave de indledende knæløft, men så smutter vi, når det svære arbejde skal i gang.

Oven på angrebene i Paris har flere partier i Folketinget sagt, at de ønsker en styrket militær indsats i kampen mod IS.

Ifølge Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, skal "IS fjernes fra Jordens overflade".

Johannes Riber Nordby mener, at det er realistisk at bekæmpe IS. Men han understreger, at koalitionen kommer til at acceptere, at præsident Bashar al-Assad, som russerne ønsker det, bliver en del af løsningen.

- Der har længe været lagt op til, at Assad bliver en del af forhandlingen om en løsning. Og han kommer ikke til at blive stillet for en domstol, siger militæranalytikeren.

Annonce
Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?