Annonce
Politik

Borgmester efterlyser statsligt miljøtilsyn med havbrug

Der er brug for statsligt miljøtilsyn med havbrug, mener Hedensteds borgmester, Kasper Glyngø. Foto: Simon Læssøe/arkiv/Ritzau Scanpix

Sag om havbrugs brud på miljøtilladelse får Hedensted Kommunes borgmester til at efterlyse statskontrol.

Miljøtilsyn med havbrug er så kompliceret, at staten bør tage sig af det.

Det mener Hedensted Kommunes borgmester, Kasper Glyngø (S), ifølge dagbladet Politiken.

Meldingen kommer, efter at et lokalt havbrug, Hjarnø Havbrug, gennem seks år har brudt sin miljøtilladelse i forbindelse med opdræt af sølvlaks.

Havbruget har således givet kommunen forkerte oplysninger om dets udledninger. Sagen efterforskes nu af politiet.

- Det er en type virksomhed, som i den grad kan påvirke vores alle sammens vandmiljø, og som vi virkelig skal være obs på.

- At enhver lille kommune, der ligger ved noget hav, hvor der kan være et havbrug, skal have de kompetencer, er meget at forlange. Kontrollen burde ligge ved staten, siger Kasper Glyngø til avisen.

Et notat fra Hjarnø Havbrug viser, at havbruget i flere år ikke har landet de muslinger, som havbruget dyrker på liner.

Disse muslinger skulle kompensere for udledning af kvælstof og fosfor fra produktionen af sølvlaks.

Men det kræver, at muslingerne fiskes op, og det er ikke sket.

Som reglerne er nu, er der hele fire myndigheder, som deler havbrugsområdet mellem sig. Det kan der med fordel strammes op på, mener Hedensted-borgmesteren.

- Når vi som kommune skal føre tilsyn, så er både Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen og Fiskeridirektoratet inde over. Det gør, at det ikke bliver effektivt.

- Derfor vil jeg appellere til, at man samler det centralt under Miljøstyrelsen, uddyber Kasper Glyngø over for Ritzau.

Spørgsmål: Men kommunerne plejer at sige, at man er tættest på borgere og virksomheder og derfor ved, hvor skoen trykker?

- Jeg synes, det er klædeligt, at man siger fra, hvis man har en opgave, som har en karakter, som gør det svært at håndtere. Så er det mest respektfuldt at sige fra, siger borgmesteren.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) bad i sidste uge Kammeradvokaten gennemgå samtlige danske havbrugs såkaldte placeringstilladelser.

Det sker på baggrund af en kulegravning af området, som ministeriet har foretaget.

Den viser, at en række havbrug har opdrættet fisk uden de nødvendige tilladelser.

Ministeren ønsker ikke at kommentere meldingen fra Hedensteds borgmester. Men miljøordfører Erling Bonnesen (V) siger, at det giver anledning til overvejelser.

- Det er for tidligt at sige, om det hele skal være statens ansvar, men det er givet, at vi i forbindelse med en kulegravning skal overveje den fremtidige administration af havbrugsområdet, siger han til Ritzau.

  • Simon Læssøe
    Der er brug for statsligt miljøtilsyn med havbrug, mener Hedensteds borgmester, Kasper Glyngø. Foto: Simon Læssøe/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Her holder børnene fri store bededag