Annonce
Politik

Danmark og Sverige arbejder på løsning for PostNord

Fremtiden er stadig komplet usikker for landets postarbejdere. Den svenske og danske stat kan stadig ikke blive enige om, hvad løsningen skal være på selskabets behov for at få tilført 2,3 milliarder kroner. Foto: /ritzau/Andreas Haubjerg/arkiv

PostNords økonomiske situation er alvorlig, men ikke akut. Dansk-svensk dialog om løsning i gang.

Selv om det står skidt til med økonomien i den danske del af PostNord, er behovet for penge ikke akut.

Det skriver Finansministeret på Twitter, efter at flere medier fredag har berettet, at PostNords kasse ville være tom inden for få uger.

- Finansministeriet afviser rygter om, at PostNord er i akut kapitalmangel. Der arbejdes fortsat på at finde en langsigtet løsning for selskabet. Det er vi i dialog med vores svenske kolleger om, skriver ministeriet.

Fredag skrev Børsen, at den danske del af PostNord om få uger løber tør for penge. Avisen har sine oplysninger fra flere kilder med indsigt i et fortroligt møde holdt i Finansministeriet fredag.

Her blev repræsentanter for samtlige partier ifølge avisen orienteret om situationen, forud for at PostNord fremlægger regnskab 27. oktober. Ifølge Børsen vil det vise, at kassen i Danmark er tom.

Liberal Alliances postordfører, Villum Christensen, var med til mødet. Han vil ifølge Børsen ikke referere fra det, da det er fortroligt. Men han bekræfter, at tidspresset er stort.

- Der skal ske noget meget, meget snart, siger Villum Christensen til Børsen.

Men Finansministeriets udmelding om, at behovet for penge ikke er akut, bliver bakket op af direktør for PostNord i Danmark Peter Kjær Jensen i en pressemeddelelse.

- Vi har kapital i PostNord i Danmark til at finansiere driften langt ind i 2018, siger han.

PostNord er et fælles dansk-svensk selskab, hvor den svenske stat ejer 60 procent, og Danmark ejer 40 procent. Den danske del af selskabet er i store problemer, fordi der bliver sendt færre og færre breve.

Dertil kommer, at omkring 3000 af de danske ansatte er tjenestemænd, der har krav på tre års løn, hvis de bliver fyret.

I maj præsenterede PostNord en redningsplan, der blandt andet gik ud på, at ejerne skulle skyde 2,3 milliarder kroner ind i selskabet.

Forhandlingerne om den redningsplan er gået i hårdknude, har Børsen tidligere skrevet.

I slutningen af september varslede PostNord prisstigninger i et forsøg på at kompensere for de manglende indtægter.

- Den hastighed, som brevene falder med, er så høj, at omkostningerne ikke kan nedbringes i samme takt.

- Med færre breve per aflevering bliver omkostningerne på det enkelte brev højere, og derfor må vi også hæve prisen, forklarede Jørgen Loft Holm, chef for brevområdet i PostNord Danmark, i en pressemeddelelse.

  • Pakkeomdeler i PostNord
    Fremtiden er stadig komplet usikker for landets postarbejdere. Den svenske og danske stat kan stadig ikke blive enige om, hvad løsningen skal være på selskabets behov for at få tilført 2,3 milliarder kroner. Foto: /ritzau/Andreas Haubjerg/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand