Godt en tredjedel af dansk ulandsbistand går ikke til at bekæmpe fattigdom. Det er et problem, lyder det.
Selvom Danmark giver over 17 milliarder kroner i ulandsbistand, går færre og færre danske kroner til at hjælpe verdens fattigste, skriver Jyllands-Posten fredag.
En gennemgang af Finansloven 2015 viser sammen med tal fra Udenrigsministeriet, at mellem seks og otte af de godt 17 milliarder kroner ikke går til bekæmpelse af fattigdom, men til at modtage flygtninge i Danmark, afhjælpe jordskælv og epidemier, betale for forsvarets og politiets internationale indsats, erhvervsstøtte eller til administration af bistanden.
Det svarer til 35-40 procent af bistanden.
Især modtagelse af flygtninge i Danmark, der i år ventes at koste 3,5 milliarder kroner, samt humanitære katastrofer - ikke mindst i Syrien - sluger flere og flere af ulandsmidlerne.
Og den tendens bliver kritiseret af udviklingsorganisationer.
- Det er et stigende problem, at der bliver mindre hjælp til egentlig fattigdomsbekæmpelse. Især udgifter til flygtninge i Danmark er efter vores mening ikke udviklingsbistand, siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, til Jyllands-Posten.
Samme melding kommer fra generalsekretær Vagn Berthelsen i Ibis.
- Man finder penge til andre ting ved at skære ned på de midler, der skulle skabe udvikling i de fattigste lande og forebygge, at der kommer flere og flere flygtninge til Europa. Det er lidt, som når brandvæsnet tager ud for at slukke en brand, men man glemmer at gøre noget for at undgå, at branden opstår, siger han til avisen.
Udviklings- og handelsminister Mogens Jensen (S) erkender, at hjælpen til fattigdom lider.
- Det er udefrakommende omstændigheder, der gør, at midlerne til ulandsbistand er under pres. Fordi verden står i brand, og fordi vi ikke har set større flygtningestrømme siden Anden Verdenskrig. Derfor er den langsigtede fattigdomsbekæmpelse under pres, siger han til Jyllands-Posten.
