DI frygter, at indsnævring af håndværkerfraværet vil æde samfundsgevinst ved ordningen. Dansk Byggeri jubler.
Dansk Industri dumper regeringens brede aftale om at genindføre boligjobordningen, fordi den ifølge erhvervsorganisationens skattepolitiske chef, Jacob Bræstrup, risikerer ikke at være de penge værd, den koster.
Især er det ifølge Jacob Bræstrup problematisk, at det såkaldte håndværkerfradrag fra næste år tilsyneladende skal indsnævres til kun at gælde projekter af klima- eller energiforbedrende karakter.
- Det ser vi med bekymring på. Ikke fordi det er grønne projekter, men fordi jo snævrere ordningen bliver, jo større er risikoen for, at den bare materialiserer sig i højere lønninger, fordi der vil være mindre konkurrence om pengene, siger Jacob Bræstrup.
Dermed er der ifølge DI en risiko for, at gevinsten for samfundet slet ikke vil stå mål med boligjobordningens pris på cirka en milliard kroner om året.
I stedet så erhvervsorganisationen hellere, at regeringen brugte pengene på at sænke marginalskatter - altså skatten på den sidst tjente krone.
- I det omfang boligjobordningen virker, virker den som en marginalskattelettelse - altså, at det bedre kan betale sig for folk at tage på arbejde, og så købe sig til hjælp i hjemmet, siger Jacob Bræstrup.
- Og der mener vi bare, at der vil være en meget mere direkte effekt af bare at sænke marginalskatten på arbejde, frem for at risikere, at det bare bliver en overførsel fra staten til lønninger på et snævert område, siger han.
I byggeriets organisation, Dansk Byggeri, deler administrerende direktør Lars Storr-Hansen slet ikke bekymringen, men "jubler" over, at håndværkerfradraget er tilbage på sporet.
- Det er ikke bare godt for byggeriet, det er godt for hele Danmark, og vi glæder os over at en meget bred forligskreds så hurtigt har realiseret Dansk Byggeris store ønske om en fortsættelse af ordningen, siger han.
Boligjobordningen bliver i første omgang genindført som den så ud frem til årsskiftet, hvor Helle Thorning-Schmidts (S) regering afviklede den.
Det vil sige, at det i år er muligt at trække 15.000 kroner per person over 18 år i husstanden - dog maksimalt 30.000 kroner per husstand.
I 2016 og 2017 todeles ordningen, så det vil være muligt at trække 6.000 kroner per person fra for serviceydelser, og 12.000 kroner per person for håndværksydelser.
Altså kan der i alt fra næste år fradrages 18.000 kroner per person.