Danske støttekroner skal gøre byer beboelige efter IS

Hvis det lykkes at uddrive Islamisk Stat fra højborgen Mosul, er arbejdet først lige begyndt. Når IS forsvinder, opstår der nemlig et vakuum.

Her skal Danmark sætte ind med støtte, lyder det fra udenrigsminister Kristian Jensen (V). Regeringen vil således frem mod 2019 bruge 332,5 millioner kroner til at skabe stabilitet i Irak og Syrien.

- Hvis stabiliseringsprocessen ikke følger med, når vi får fordrevet ISIL, så risikerer vi, at andre krigsherrer og militser sætter sig på byerne - eller at de aldrig bliver beboelige igen, fordi man ikke får fjernet miner.

De 332,5 millioner kroner skal blandt andet gå til at rydde miner, opbygge retssystemer, sikre vand og elektricitet og støtte fredelige civile aktører.

Kristian Jensen betegner støtten som "utrolig vigtig for at få bremset og vendt flygtningestrømmen".

Hvor mange civile, der i løbet af de næste år vil kunne vende tilbage til deres hjem, afhænger af, hvor hurtigt IS-besatte områder bliver befriet og genopbygget.

- Men i byen Tikrit vurderer FN, at op mod 90 procent af befolkningen allerede er vendt tilbage, efter den blev befriet fra ISIL (i foråret 2015, red.), siger Kristian Jensen.

Hos Dansk Flygtningehjælp ser generalsekretær Andreas Kamm ikke for sig, at flygtningestrømmen bliver vendt lige foreløbig. Men han er enig i, at der skal sættes ind i det magtvakuum, som IS efterlader.

- Det er godt at få IS væk, men hvem skal så overtage de dominerende magtstrukturer? Det er en kæmpe udfordring at skabe en fremtid i så konfliktramte områder.

- Der er armlægninger mellem sunnier, shiaer, kurdere og en række andre grupper, siger han.

Adspurgt om det ikke er naivt at tro, at man med danske støttekroner kan vende flygtningestrømmen, lyder Andreas Kamms svar:

- Ja og nej. For hvad skal man ellers gøre? Det gælder om at styrke den almindelige borgers stemme. Det er en kæmpe udfordring og kan synes uoverkommeligt, men der er ingen alternativer.