Enhedslisten kalder det "dybt underligt", at Irak-kommissionen ikke er nået videre efter mange års arbejde.
Enhedslisten håber, at et skifte på formandsposten i Irak-og Afghanistankommissionen kan betyde, at der nu langt om længe kommer skub i sagerne med at granske grundlaget for den danske krigsdeltagelse i de to lande, der har lagt navn til kommissionen.
Med formandens farvel håber man så, at det er slut med det interne fnidder, der har præget kommissionens arbejde i de seneste mange måneder.
For kommissionens arbejde er vigtigt, lyder det fra Enhedslisten.
- Der sidder sikkert nogen i den blå blok, der ikke har interesse i denne her kommission, men vi skylder befolkningen, at denne her undersøgelse bliver færdig, siger partiets forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen.
- Vi skal til bunds i alle de spørgsmål, som knytter sig til krigsdeltagelsen, både hvad angår behandling af fanger og selve beslutningsgrundlaget, siger han.
- Jeg håber, at der nu vil komme gang i arbejdet, og det er afgørende, at vi politisk gør, hvad vi kan for at sikre, at man overholder tidsplanen, og derfor ser vi gerne, at der tilføjes en whistleblower-ordning til kommissionen, siger han.
Irak-kommissionen blev nedsat i 2012, og den fik fem år til at pløje sig gennem de anslåede en million siders dokumenter, der er knyttet til krigsdeltagelsens beslutningsgrundlag og de mange sager om eksempelvis behandling af fanger, der opstod undervejs.
Men til dels på grund af de interne stridigheder om det, der ligner tilrettelæggelsen af arbejdet, så kan de første vidner ikke afhøres før til efteråret.
- Det er dybt underligt, at arbejdet ikke har bevæget sig hurtigere frem, og jeg ved ikke, hvad de konkrete arbejdsproblemer har været, men jeg synes, at det er helt afgørende, at der nu kommer gang i det, siger Nikolaj Villumsen.
