Det er ifølge Enhedslisten dybt problematisk, at retsgrundlaget for soldater på gaden i København er uklart.
- Det er dybt problematisk for både borgere og soldater, at lovgrundlaget er uklart for de soldater, der har overtaget politiopgaver og er indsat i Københavns gader.
Det siger Rune Lund, Enhedslistens retsordfører.
Ifølge dagbladet Information står det ikke klart, hvilke beføjelser soldaterne, der er indsat til at bevogte blandt andet synagogen i Krystalgade i København, har.
- Det er både i forhold til, hvad soldaterne må og ikke må. Men også i forhold til at borgerne ikke ved, hvilke rettigheder de har, siger Rune Lund.
- Om de for eksempel har ret til at visitere, ret til at bede om deres navn, ret til at anholde dem eller bede om navn og adresse. Mange af de ting som er reguleret af lovgivningen i forhold til politiet. Der er lovgrundlaget helt uklart her. Principielt er det dybt problematisk.
Rune Lund har sendt spørgsmål til justitsminister Søren Pape (K) og vil konfrontere ham med, hvorfor han har sat soldater på gaden, inden lovgrundlaget er på plads.
Ifølge Information er der i regeringens eget lovkatalog for 2017/2018 lagt op til en ændring, der skal give et klarere og mere tidssvarende lovgrundlag for forsvarets bistand til politiet.
Ib Lennart Henricson er ekstern lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet og har skrevet den kommenterede udgave af Politiloven. Han siger til Information, at retsgrundlaget er uklart.
Det samme gør professor Henrik Stevnsborg, som underviser i politiret og retshistorie og forsker i samspillet mellem politi og forsvar på Københavns Universitet.
Soldater er fra 29. september sat til at bevogte to jødiske institutioner og den israelske ambassade i København.
I alt 160 soldater skal aflaste betjente ved grænsen og i bevogtningen af jødiske institutioner.
-
Soldater bevogter den jødiske synagoge i København. Retsgrundlaget for soldaterne i Københavns gader er uklart, lyder kritik. Foto: /ritzau/Thomas Borberg/arkiv
