Lars Løkke beskyldte i valgkampen SR-regeringen for at gemme milliardregninger til efter folketingsvalget.
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, beskyldte i valgkampen den daværende regering for at gemme regninger til efter valget. Nu bebuder den nye regering et kasseeftersyn af den afgående regerings regnskaber.
Venstre kritikpunkter var:
* Reform af elmarkedet: Venstre påpeger, at der regnskabsteknisk mangler en milliard i elafgifts-provenu efter overgangen til engrosmodellen, som træder i kraft 1. marts 2016.
* Besparelser på beredskabet: I vækstaftalen kom en årlig besparelse på beredskabet. Venstre, som er med i aftalen, påpeger, at de forudsatte effektiviseringer først træder i kraft fra 2016, og at der i alt skal spares en milliard kroner indtil 2020.
* Erhvervsskolereform: Venstre anklager regeringen for negativ budgetregulering på Undervisningsministeriets område fra 2017 til 2019 på 1,3 milliarder kroner. Venstre er med i aftalen om reformen.
* Folkepension til flygtninge: I finanslovaftalen giver regeringen fuld folkepension til flygtninge, som ifølge Venstre koster 90 millioner kroner om året. Ifølge Venstre har regeringen kun brugt 7,1 millioner kroner til finansiering.
* Afghanistan: Regeringen vil spare 64 millioner kroner på ulandsbistand til Afghanistan i 2015 mod det aftalte gennemsnitsniveau på cirka 530 millioner kroner. Dermed mener Venstre, at regeringen skubber en regning på 64 millioner kroner til 2016.
* Terrorpakke: SR-regeringen vil mellem 2016 og 2018 tilføre politiet 417 millioner kroner, men ifølge Venstre først finde pengene ved efterårets finanslovforhandlinger.
* El- og brintbiler: Afgiftsfritagelsen for el- og brintbiler udløber til nytår, men SR-regeringen vil forlænge den. Det vil ifølge et svar fra Skatteministeriet medføre et provenutab på 1,5 milliarder kroner i 2016-2018.
* PSO-afgiften: Afgiften, som skal finansiere omstilling til grøn energi, er underkendt af EU-Kommissionen. Hvis regeringen ikke finder en model, som kommissionen accepterer, mangler i 2017 4,3 milliarder kroner, som stiger til 4,8 milliarder kroner i 2020.
* Togfonden: Udbygning og elektrificering af jernbanen betales med ekstra skat fra olieproduktion i Nordsøen. Da olieprisen er faldet voldsomt, kan fonden mangle 18 milliarder kroner med det aktuelle prisniveau.
* Asylansøgere: På finansloven er der en milliard kroner i år til at dække stigende asyludgifter, men ikke i kommende år. Ifølge Venstre giver en uændret flygtningestrøm samme ekstraregning fremover, og regeringen har heller ikke udmøntet halvdelen af en planlagt besparelse på ulandsbistanden, lyder det.
* Ejendomsvurderinger: Regeringen vil ændre det skandaleramte system. Det kan ifølge en rapport fra Deloitte koste op til 15,6 milliarder kroner.
Kilde: Venstre, Berlingske