Regeringen vil give universiteterne større ansvar med at bringe studerende hurtigere igennem studiet.
Fremdriftsreformen skal få de studerende hurtigere igennem deres studier. Men den har mødt kritik hos de studerende og uddannelsesinstitutionerne, og derfor er regeringen klar med seks forslag til ændringer af reformen, hvis mål er at nedsætte den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod 2020.
Her er forslagene:
* En ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver. Institutionerne kan vælge at fastsætte interne regler om til- og framelding.
* Universitetet får mulighed for - og ikke pligt til - at fastlægge et løbende krav om studieaktivitet i form af et bestå-krav på op til 60 ects-point per studieår på alle eller enkelte uddannelser.
* Universiteterne kan fastlægge løbende karaktergivende skriftlige prøver, der indgår i fastsættelsen af den samlede karakter.
* Studerende, der også er iværksættere, skal lige som elitesportudøvere kunne få undtagelse for eventuelle regler om tilmelding til fag, prøver eller anden studieaktivitet.
* Eventuel faglig merit skal fortsat altid vurderes af uddannelserne, og det præciseres, at tidligere fag altid skal være fagligt relevante, hvis de skal meriteres. Hidtil har reformen betydet, at studerende, der skiftede studie, fik merit i et fag, de slet ikke ønskede.
* Forbedrede muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser, hvilket gør det lette at skifte mellem bachelor og kandidat. Stat og deltager deler regningen.
Kilder: