Flygtningesituationen i Rødbyhavn og lav uddannelse kan have påvirket gårsdagens afstemning.
Lidt flere end 53 procent af de danske vælgere stemte i går nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Men på Lolland-Falster var nej’et langt mere rungende.
I Lollandkredsen var over 62 procent af stemmerne nej-stemmer, og i Guldborgsundkredsen var der knap 60 procent nej-stemmer.
Valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, vurderer, at flygtningesituationen i Rødbyhavn kan have gjort udslaget.
- Alle de billeder, vi andre har set i tv med flygtninge i sportshallen og vandringen på motorvejen og ud over markerne, har I set med egne øjne. Det er virkelig kommet tæt på, for det var lige uden for jeres egen dør. Og derfor tror jeg, vi kan se en reaktion på Lolland-Falster, siger Kasper Møller Hansen og kalder det for et “flygtninge-valg”.
- Hele flygtninge-situationen har gjort, at flere har talt om at lukke grænserne og lave kontrol. Og der har Dansk Folkeparti været dygtig til at sige, at det var en del af pakken - at man ikke ville kunne indføre grænsekontrol, hvis man stemte ja. Så jeg tror, det er helt naturligt, at Lolland og Falster har stemt så massivt nej, når vælgerne der har oplevet det så tæt på, siger han.
Det er da også netop i Rødbyhavn, at modstanden mod at droppe retsforbeholdet har været allerstørst - her var der hele 71,9 procent nej-stemmer.
Kasper Møller Hansen tilføjer, at der dog også er et andet forhold, der spiller ind. På landsplan er der nemlig en tendens til, at den gennemsnitlige ja-siger er højere uddannet end den gennemsnitlige nej-siger.
- Og der er færre højtuddannede på Lolland-Falster end i København og i Nordsjælland. Så der er noget demografi, der spiller ind, siger Kasper Møller Hansen.
Læs mere i fredagens Folketidende om valgresultatet og kommentarer på det rungende nej.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
-
Arkivbillede Foto: Claus Hansen
