Annonce
Politik

Forsker: Vi kender ikke omfanget af piger tvunget i tørklæde

En kommission foreslår at forbyde hovedtørklæder i grundskolen, men ifølge en lektor i regionssociologi kender man ikke omfanget af piger, der bærer tørklæde i skolen, eller som følger sig tvunget til det. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Kommission foreslår forbud mod tørklæder i skoler, men der er ikke tal på, hvor mange piger der oplever tvang.

En kommission foreslår at forbyde brug af hovedtørklæder i grundskolen.

Det skyldes, at mindreårige piger ikke "skal overlades det ansvar at til- eller fravælge et så markant religiøst symbol som et hovedtørklæde".

Kommissionen har til formål at undersøge, hvordan man undgår social kontrol af piger og kvinder i indvandrermiljøer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men der er ikke tal på, hvor mange piger der bærer tørklæde i danske skoler. Der er heller ikke tal for, hvor mange der føler sig presset til at tage det på, ligesom der heller ikke er evidens for, at et forbud vil mindske social kontrol.

Det forklarer Brian Arly Jacobsen, der er lektor i religionssociologi på Københavns Universitet.

- Vi ved ikke, hvor mange piger der bliver tvunget til at bære tørklæde. Man må anerkende, at en pige, der bliver tvunget, er selvfølgelig en for meget.

- Men man må diskutere proportionaliteten i forhold til at ville begrænse religionsfriheden - ikke bare for piger, der bærer tørklæde, men for alle religiøse symboler i grundskolen.

Han henviser til en enkelt undersøgelse af ældre dato. Den er fra 2007 og viser, at 22 procent af fædrene ønsker, at deres piger bærer tørklæde. Det er 29 procent af de adspurgte mødre.

Kommissionen skriver, at hvis det er nødvendigt, at "der etableres et generelt forbud mod brugen af religiøse symboler i grundskolen, bakker kommissionen op om dette".

- Danmark er blevet kritiseret de seneste år for at have begrænset religionsfriheden på forskellige punkter. Det har man måske et ønske om at gøre igen nu.

- Så måske skal man have en generel samtale om, hvilken form for religionsfrihed man ønsker i Danmark, siger Brian Arly Jacobsen.

Lektoren siger, at der ikke findes evidens for, at et forbud vil mindske graden af social kontrol.

- Der er kun et andet land i EU, som har forbudt tørklæder i grundskolen, og det er Frankrig.

- Det er svært at evaluere effekten af den slags forbud, og hvad det betyder i den enkelte familie. Det har man forsømt at gøre i Frankrig, men forbuddet virker jo forstået på den måde, at man ikke tager tørklædet på i skole, og hvis man gør, så fører det til sanktioner.

Ifølge DR viser en undersøgelse af det franske forbud, at mellem 10 og 15 procent af pigerne helt stoppede med at gå i skoler, selv om flere muslimske piger dog også tog tørklædet af.

Selv om det hurtigt kan lyde, som om alle piger med tørklæder er tvunget i det, er det ikke tilfældet, siger Brian Arly Jacobsen.

- En lang række piger vælger at gøre det frivilligt, men jeg kan ikke sige hvor mange, for det er ikke belyst.

- Men når jeg taler med voksne kvinder om deres tørklæde, så fortæller de, at de ofte selv har valgt det, også i modstrid med familiens ønske, fordi mange familier er klar over, at det kan være forbundet med stigmatisering, siger han.

/ritzau/

  • Tørklæde
    En kommission foreslår at forbyde hovedtørklæder i grundskolen, men ifølge en lektor i regionssociologi kender man ikke omfanget af piger, der bærer tørklæde i skolen, eller som følger sig tvunget til det. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?