Gevinsten er et kæmpe bureaukrati

Har kommunalreformen efter din opfattelse fungeret efter hensigten?

- Det synes jeg ikke, den har endnu. De første fire år er langt hen ad vejen gået med bureaukratisk opbygning og tilpasning. Der er endnu ikke taget de stordriftsfordele, som var hensigten med reformen. I stedet har vi fået et kæmpe bureaukrati, og dermed en ny magtfaktor i det kommunale system. Borgerne og institutionerne har desværre kun i beskedent omfang mærket forbedringer. På nogle områder har man selvfølgelig fået en større faglighed, men det er gået op i rapporter, dokumentationer, mål og strategier fremfor reelle handlinger, der skaber nyttige og værdifulde forandringer.
 
Hvad er styrkerne ved de større kommuner - og hvad er svaghederne?

- Styrkerne er, at vi har fået samlet mange offentlige serviceydelser et sted og fået en større faglighed, mens svaghederne er, at det er blevet vanskeligere for borgerne at finde frem til den, der sidder med deres sag. Eksempelvis oplever vi store frustationer i jobcentrene, som ofte har fire-fem ledelseslag. Og så er bureaukratiet vokset helt unødigt.
 
Hvordan har kommunalpolitikerne løftet opgaven med at føre kommunesammenlægningerne ud i livet?

- Jeg synes, at politikerne har kæmpet en brav kamp, hvor der er kommet en ny spiller på banen, nemlig bureaukratiet, som har deres egne interesser og magtbase, der ikke altid er i overensstemmelse med politikernes. Arbejdsopgaverne er klart blevet mere komplekse og uoverskuelige for politikerne.
 
Hvilke opgaver er efter din opfattelse de vigtigste for kommunerne fremover?

- Det er planlægningsopgaverne, eksempelvis byudvikling, miljøinteresser og det er deres evne til at kunne varetage ledelsesopgaven mere professionelt.
Dette betyder, at man er nødt til at reducere antallet af fagudvalg og samle administrationen - også selv om det møder modstand.