Annonce
Politik

Hækkerup og Fogde kritiserer statsrevisorers kritik af politiet

Statsrevisorernes kritik af politiets arbejde med patruljering og opsætning af kameraer møder selv kritik.

Rigspolitichef Thorkild Fogde og justitsminister Nick Hækkerup (S) er ikke helt enige i den kritik, som Statsrevisorerne fredag retter mod politiet.

Statsrevisorerne udtrykker kritik af politiets arbejde med at patruljere de rigtige steder og sætte overvågningskameraer op, hvor det skaber den størst mulige tryghed.

Kritikken er en middelkritik på Statsrevisorernes skala. Den kommer på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen, der har undersøgt fem af landets politikredse.

Politiet er imidlertid ikke helt enig:

- Vi lytter altid, når vi får kritik fra Rigsrevisionen, men det er også vigtigt at have blik for helheden, skriver Thorkild Fogde i en mail.

- Vores patruljering tilrettelægges ikke kun ud fra kriminalitetsanmeldelser, men også for at sikre korte responstider samt tryghedsskabende og synlig tilstedeværelse over hele landet - også i mindre tætbefolkede områder, hvor der alt andet lige sker mindre kriminalitet.

- Når vi opsætter kameraer, handler det ligeledes om at modvirke alvorlig utryghed eller grov personfarlig kriminalitet, selv om lokaliteter, hvor det forekommer, ikke nødvendigvis kaster lige så mange sigtelser af sig som for eksempel et område, der plages af lommetyverier, skriver Thorkild Fogde.

Justitsminister Nick Hækkerup er enig:

- Undersøgelsen måler politiets indsats ud fra nogle enkelte parametre, hvilket ikke giver et fuldstændigt og retvisende billede af politiets indsats, og jeg mener blandt andet ikke, at man kan tale om, at politiets patruljering ikke har været målrettet, som undersøgelsen konkluderer, skriver han i en mail.

I den politiske aftale for politiet for 2016-2019 fremgår det, at politiet skal optimere sit arbejde. Det skal blandt andet ske ved hjælp af analysebaseret patruljering.

Politiet får i rapporten kritik for ikke at have "udarbejdet en strategi eller opsat mål for at gennemføre mere analysebaseret patruljering og derved opnå en højere grad af målrettet patruljering".

Og ifølge Rigsrevisionen kunne politiet have mere end fordoblet antallet af sigtelser på grund af overvågningskameraer. Det svarer til 389 sigtelser på et år, hvis kameraerne var blevet sat op de steder, hvor der var mest gadekriminalitet.

Thorkild Fogde påpeger, at "analysebaseret patruljering er en integreret del af politiets samlede opgaveløsning. Det er ikke en strategi for sig selv".

- Politiet arbejder således meget med analysebaseret patruljering og har også gjort det i perioden 2016-2019. Alle politikredse har efterretnings- og analyseenheder, som bidrager med efterretninger og analyser i de daglige briefinger af beredskabet, skriver han.

- Derudover har vi værktøjer som fx SmartSpot, som giver overblik over, hvilke typer kriminalitet, der bliver begået hvor, skriver Thorkild Fogde.

Link til Statsrevisorernes beretning
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer