Forsvarsministeren regner med, at forsvarsforliget snart falder på plads med bredt flertal bag.
Det er kun et spørgsmål om kort tid, før et bredt flertal af partier når til enighed om et forsvarsforlig, der skal udstikke rammerne for det danske militær de kommende år.
Sådan lyder budskabet fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) under en høring om Nato, USA og det danske forsvar på Christiansborg onsdag.
Og står det til forsvarsministeren bliver en af nyskabelserne et større rum til, at Forsvarets ledelse kan træffe beslutninger.
- Når jeg læser tidligere forsvarsforlig, har det været mikromanagement. Hvis der skal flyttes to mand fra Frederikshavn, er det pludselig oppe på politisk niveau, siger Claus Hjort Frederiksen.
- I alle moderne organisationer er der nødt til at være et rum til ledelsen.
- Det, vi gør i stedet for, er at sætte nogle principper for, hvordan ledelsen skal være.
- Et af principperne er, at ingen garnisoner nedlægges. At der skal være en faglig sammenhæng i det man foretager sig. Flytninger skal begrænses mest muligt.
- Man har siddet og diskuteret, om der skal være syv mand til en eller anden funktion i Karup. Det er ikke sådan, at Forsvaret skal køre uden politisk regulering. Men det er meget få arbejdspladser, der kan leve, hvis man ikke har et vist rum til at træffe dispositioner.
Regeringen har spillet ud med det, forsvarsministeren betegner som et "substantielt løft" af Forsvarets budgetter. Bevillingerne skal over en årrække øges med 20 procent i forhold til i dag, lyder udspillet.
Dermed arbejder Danmark hen imod at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar, sådan som Natos medlemslande har vedtaget en hensigtserklæring om.
En af de vigtigste nyskabelser bliver en brigade på 4000 soldater. Derudover nævner Hjort, at Søværnets fregatter skal udstyres med kortrækkende og på sigt langtrækkende missiler.
Hvilken rolle værnepligten skal spille fremover, vil Hjort ikke svare på.