Annonce
Politik

Hver femte bliver fejlagtigt trukket i kontanthjælp

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mener, at kommuner laver for mange fejl, når de sanktionerer borgere på kontant- eller uddannelseshjælp. Arkivfoto. Foto: Pressefoto, Erhvervsministeriet.

Der er færre fejl i kommuners sanktioner mod kontanthjælpsmodtagere. Men stadig for mange, mener minister.

Kommunerne laver fortsat for mange fejl, når de sanktionerer borgere på kontant- eller uddannelseshjælp.

Sådan lyder beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens (V) konklusion på baggrund af en opgørelse fra Ankestyrelsen. Af den fremgår det, at der er fejl i cirka hver femte afgørelse.

Det skal der nu gøres noget ved, mener beskæftigelsesministeren.

Han har derfor sendt et brev til landets borgmestre, hvor han indskærper, at der skal fokus på de afgørelser, der træffes.

- Men samtidig må jeg række hånden frem for at gøre reglerne mere enkle og klare, så kommunerne får lettere ved at træffe afgørelserne, siger han.

Kommunerne har ret til at sanktionere en kontanthjælpsmodtager, hvis vedkommende udebliver fra et aktivt tilbud uden rimelig grund.

I så fald kan kontanthjælpen eksempelvis blive trukket i en periode.

Ankestyrelsen har i undersøgelsen set på 105 af sådan nogle sager i ti kommuner. I de sager har kommunen afgjort, at borgeren skulle have en sanktion efter aktivloven.

21 af sagerne ville være endt med et andet udfald, hvis borgeren havde klaget over afgørelsen. Og i 22 tilfælde var der ikke tilstrækkelig med oplysninger til at vurdere, om afgørelsen var rigtig.

- Overordnet set er der stadig store problemer i forhold til de afgørelser, der bliver truffet, siger han.

- Vi skal sammen blive bedre til at styrke borgernes retssikkerhed. Borgerne skal være sikre på, at de kan stole på afgørelserne.

Det er ikke første gang, at en undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne laver fejl, når de skal sanktionere.

I juni 2016 viste en rapport sågar, at mere end halvdelen af kommuners sanktioner var forkerte. Så de nye tal er vel trods alt et fremskridt?

- Det er det, og det skylder man også at sige. I forhold til det vi så for et års tid siden, er der en bedre bevægelse.

- Men man kan jo ikke glæde sig over, at der stadig er så mange forkerte afgørelser, siger ministeren.

Der er derfor stadig et godt stykke vej igen, før Troels Lund Poulsen bliver tilfreds.

- I min verden skal vi væsentligt længere ned, lyder det fra ministeren.

Troels Lund Poulsen håber at kunne fremlægge en regelforenkling af beskæftigelsesområdet til efteråret.

  • TROELSLUNDSOEJLEGANG
    Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mener, at kommuner laver for mange fejl, når de sanktionerer borgere på kontant- eller uddannelseshjælp. Arkivfoto. Foto: Pressefoto, Erhvervsministeriet.
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand