Jøder frygter hverdag efter attentat

Politiet har siden sidste weekends terrorangreb patruljeret talstærkt omkring synagogen i Krystalgade, den jødiske skole og andre jødiske institutioner i København.

Men jøderne lever alligevel i utryghed, fordi de ikke ved, hvordan beredskabet bliver i fremtiden.

- Vi er nødt til at vide, hvordan PET har tænkt sig, at sikkerhedsniveauet skal være, når hverdagen igen indfinder sig. Ellers risikerer livet at smuldre for mange jøder, siger formanden for Det jødiske samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, til Ritzau.

Siden angrebet er foreløbig to børn meldt ud af den jødiske privatskole, Carolineskolen, fordi deres forældre frygter for sikkerheden. Flere vil ifølge formanden følge efter, hvis beredskabet falder tilbage til det niveau, det var før attentatet.

- Jeg har de seneste dage været i kontakt med mange forældre, som er bekymrede. Hvis de ikke kan få sikkerhed for, at politiet er fast omkring skolen, tør de ikke sende deres børn af sted, siger Dan Rosenberg Asmussen.

Samtidig med, at jøderne savner svar på, hvad efterretningstjenesten vil gøre i fremtiden, hersker der tvivl om, hvad der reelt blev gjort for at øge sikkerheden efter terrorangrebene i Paris i januar, hvor fire jøder mistede livet.

Kort efter mødtes Det jødiske samfund med justitsminister Mette Frederiksen (S).

- Hun tog det meget alvorligt og satte en evaluering i gang. Men det fører ikke til, at der kommer fast politi ved skolen eller under gudstjenesterne i synagogen. Der sker reelt ingen ændring efter Paris, siger Dan Rosenberg Asmussen.

Det står i modsætning til de oplysninger, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gav på et pressemøde umiddelbart efter angrebene i Paris. Her fastslog hun, at sikkerheden omkring synagogen var styrket.

De forskellige opfattelser får De Konservative og Dansk Folkeparti til at efterlyse svar på, hvad PET reelt har gjort - eller ikke gjort.