Annonce
Politik

Justitsminister: Hårdere straffe for tiggeri virker

Man får hjælp, hvis man er i nød i Danmark. Derfor er hårde straffe for tiggeri rimeligt, siger minister.

En ny dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kommer ikke til at ændre på regler om tiggeri i Danmark.

Det fastslår justitsminister Nick Hækkerup (S) på et samråd i Folketingets retsudvalg torsdag.

Her understreger justitsministeren, at det er både nødvendigt og "rimeligt", at man bliver straffet for "utryghedsskabende tiggeri" i Danmark.

Og den særlige paragraf 197 i straffeloven bliver ikke lavet om som følge af en dom fra 19. januar i år, hvor Schweiz tabte en sag ved menneskerettighedsdomstolen.

- For mig er tryghed afgørende. Vi skal kunne være trygge, når vi går en tur på strøget eller tager vores børn med i den nærliggende park. Vi har tidligere oplevet episoder med tiggeri og lejre med udenlandske hjemløse, som skabte utryghed.

- Den slags hører ikke hjemme i Danmark. Derfor har vi et forbud mod tiggeri. Og det forbud har jeg intet som helst ønske om at lave om på, siger Nick Hækkerup.

Enhedslistens Rosa Lund mener, at dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bør fører til ændringer i den danske lovgivning.

Sagen handler om, at Schweiz idømte en rumænsk tigger en bøde. Bøden blev senere konverteret til fem dages fængsel. Det var ifølge domstolen i strid med retten til privatliv i menneskerettighedskonvention.

- I Danmark straffer vi lige som Schweiz personer, der er nødt til at tigge. For mig er det åbenlyst, at vores tiggerilovgivning er i strid med traktaterne, siger Rosa Lund.

Justitsministeriet har dog ifølge Nick Hækkerup lavet en vurdering, der peger på uklarheder i dommen samt forskelle mellem Danmark og Schweiz, som gør, at dommen ikke vurderes til at få betydning for dansk lovgivning.

Derudover er der grundlæggende ikke behov for at tigge i et samfund som det danske, mener Nick Hækkerup:

- Det er ikke nødvendigt at tigge på gaden i Danmark for at få hjælp på et herberg. Vi har et velfærdssamfund, der tilbyder økonomisk og social hjælp til mennesker i nød, siger Nick Hækkerup.

- Det er ikke lovligt eller rimeligt at skabe utryghed på den måde, som vi har oplevet tiggere gøre. Og det er Rigspolitiets vurdering, at strafskærpelserne har haft en positiv effekt i forhold til bekæmpelse af utryghedsskabende tiggeri, siger han.

På samrådet gør både justitsminister og Venstre det klart, at dommerne skal passe på med sætte den folkelige opbakning til domstolen og konventionerne over styr.

Både Socialdemokratiet og Venstre ser tegn på "aktivisme" fra domstolen, hvor den bevæger sig fra jura ind i politik.

- Dommerne er ikke valgt til noget som helst. Dommere er jurister, men de ser på sager, hvor de finder på, hvad de synes, der skal være politik. Det skal de holde op med, siger Nick Hækkerup.

Rosa Lund siger, at Enhedslisten nu vil følge de straffesager om tiggeri, der kører ved byretterne og som måske kommer i landsretten. Hun tror, at den danske tiggerilovgivning på et tidspunkt også vil havne for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand