Undervisningsministeren er klar til at se på reglerne for, hvor mange elever der sidder i hver gymnasieklasse.
Unges lyst til at gå i gymnasiet skaber trængsel i klasselokalerne i hovedstadsområdet, skriver Berlingske.
En optælling fra Undervisningsministeriet viser, at 28 af Region Hovedstadens 53 gymnasier har indberettet, at den gennemsnitlige klassekvotient på en af deres årgange overstiger 28 elever.
Det bryder dermed det såkaldte klasseloft, der blev indført i 2012, og som betyder, at der maksimalt må være gennemsnitligt 28 elever per klasse.
På 16 af gymnasierne er der dog ekstra elever på grund af særlige forhold, som gør, at klasseloftet godt må fraviges - eksempelvis på grund af omgængere eller elever på udveksling. 12 gymnasier har dog i alt 52 elever flere, end det er tilladt.
Interesseorganisationen Danske Gymnasier ønsker at gøre klasseloftet mere fleksibelt. Særligt i lyset af at regeringen har bebudet besparelser på uddannelsesområdet.
- Vi er generelt utilfredse med klasseloftet, fordi det er administrativt tungt og kræver meget dokumentation. Det er meget firkantede regler og ikke særligt fleksibelt. Man skal selvfølgelig også passe på, at vi ikke putter for mange ind i klasserne, men der er altså ikke nogen, der er interesserede i, at der sidder 40 elever i klasserne, siger formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, til Berlingske.
Danske Gymnasier har kontaktet undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), som ifølge Berlingske ikke er afvisende over for at se på reglerne for klasseloftet.
Lærerne, der i sidste ende skal håndtere gymnasieeleverne, er dog ikke interesserede i at lave om på reglerne.
- Det vil komme til at betyde, at vi vil starte med nogle meget store klasser i den svære overgang fra folkeskole til gymnasium, hvor vi skal have god kontakt til den enkelte elev. Jo flere elever, der er i klasserne i starten, desto større risiko er der for, at vi taber nogle af dem, siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, til Berlingske.