Madkundskab og håndværk fra første klasse skal ifølge kommunerne gøre eleverne mere praktisk anlagt.
Folkeskolen skal i højere grad fremhæve fag, hvor eleverne arbejder med materialer mellem hænderne. Det skal gøre erhvervsuddannelserne mere tillokkende, når eleverne forlader niende klasse.
Sådan lyder et af elementerne i kommunernes udspil til, hvordan folkeskolen kan forbedres. Udspilet kommer fra Kommunernes Landsforening (KL).
I praksis vil det ifølge KL betyde, at eleverne skal have fagene madkundskab samt håndværk og design allerede fra første klasse.
Desuden skal eleverne vælge mindst ét praktisk eller kreativt orienteret valgfag i syvende til niende klasse. Det kan eksempelvis være fag som madkundskab, musik eller filmkundskab.
Ifølge Anna Mee Allerslev (R), der er formand for KL's Børne- og kulturudvalg, skal forslagene stoppe en udvikling med færre ansøgninger til erhvervsuddannelserne.
- Det er lidt frustrerende som politiker, at vi de sidste 10 år - og mere intensivt de sidste fem år - har talt om, at eleverne skal vælge mere praktiske og erhvervsrettede uddannelser, siger hun.
- Det er også frustrerende, fordi vi kan se, at mange fortryder deres valg, når de går den boglige vej. Det er fordi hele vores vejledning er rettet ind mod gymnasierne.
Timerne i madkundskab samt håndværk og design skal være med til at gøre de praktiske fag mere "ligeværdige" med de mere boglige fag.
Spørgsmål: Hvis de praktiske og boglige fag skal være ligeværdige, skal elever så til at gå til eksamen i praktiske fag, lige som de gør med de boglige?
- Nu er der generelt en stor debat om, hvordan vi tester eleverne, og hvordan eksamen skal være. Så det har jeg ingen konkrete svar på lige nu, siger Anna Mee Allerslev.
Et andet element af forslaget er en øget praktisk undervisning i andre mere boglige fag såsom matematik eller dansk.
Det element er særligt faldet i god jord hos Dansk Erhverv.
- Vi oplever og hører fra erhvervsskolerne, at det er urimeligt, at man nu opstiller adgangskrav for de elever, der vil ind på erhvervsskolerne, siger uddannelseschef Claus Rosenkrands Olsen.
- For man kan se, at når først de blev mødt af en anden tilgang til undervisningen, så lærte de det, de skulle, i dansk og matematik uden problemer.
- Hvis vi ved det, hvorfor venter vi så med at introducere dem for det til efter niende og tiende klasse?
-
Eleverne i folkeskolen skal have mere praktisk undervisning for at opveje fokus på de boglige egenskaber, mener kommunerne. Det fortæller Anna Mee Allerslev (R), der er formand for KL's Børne- og kulturudvalg. Foto: /ritzau/Pedersen Mikkel Berg/arkiv
