Annonce
Politik

LA vil ikke gentage trusler efter møde med Thulesen

LA kan vælte regeringen ved ikke at stemme for finanslov. Pressen fokuserer på proces, siger LA-minister.

Liberal Alliances økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille vakte fredag stor opsigt på Christiansborg.

I minutterne efter at have indgået en aftale om finansloven, ville han som en af regeringens mest fremtrædende ministre ikke love at stemme for aftalen.

Det sker kun, hvis DF stemmer for en skatteaftale, lod Simon Emil Ammitzbøll-Bille forstå.

Dermed truer Liberal Alliance reelt regeringen på livet, fordi den skal have flertal for sin finanslov for at kunne blive siddende.

Efter et møde i Statsministeriet mandag, hvor Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl i klare vendinger opfordrede statsminister Lars Løkke Rasmussen til at få styr på LA, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille:

- Vi er nu vendt tilbage til at tale politik. Det bekræfter bare, at der er mulighed for at lave aftaler om skat og udlændinge inden jul.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille vil ikke svare på, om han fastholder sin trussel om ikke stemme for finansloven.

I stedet mener han, at det er pressen, der fokuserer på det, han kalder "proces":

- Jeg ved godt, at I er meget optaget af proces, og det er fair nok. Jeg tror, at danskerne er optaget af, at de får nogle skattelettelser inden jul, siger LA-ministeren og tilføjer:

- Jeg synes, det er rart, at der efter tre-fire-fem dage, hvor det har handlet om de politiske processer, nu igen kan handle om det politiske indhold.

Spørgsmål: Men er det ikke jeres eget ansvar, at det handler om proces?

- Jamen, den slags går jeg ikke så meget op. Jeg går op i, at vi får landet en god skatteaftale, og jeg går op i, at vi får landet en ordentlig udlændingeaftale.

Spørgsmål: Fastholder du, at I ikke stemmer for finansloven, hvis I ikke har en skatteaftale forinden?

- Jamen, jeg vil bare gentage, at jeg allerede i fredags er blevet bibragt den tillid, der handler om, at vi kommer til at lande både en skatteaftale og en udlændingeaftale inden tredjebehandlingen af finansloven.

Spørgsmål: Men hvis I ikke gør, stemmer I så for finansloven?

- Jamen, hvis og hvis og hvis. Vi er der, hvor vi er blevet bibragt den tillid, at alt skal nok blive godt, allerede inden tredjebehandlingen.

Dermed synes Liberal Alliance at fortsætte traditionen for at true med at vælte regeringen for derefter at opgive truslerne, når Dansk Folkeparti kræver det.

Fredag aften skrev Liberal Alliances finansordfører Joachim B. Olsen på Facebook:

- Den (finansloven, red.) bliver kun vedtaget, hvis den skatteaftale, som ligger på bordet, falder på plads. Det er aftalen, skrev Joachim B. Olsen.

Adspurgt om han var enig med Joachim B. Olsen svarede Simon Emil Ammitzbøll-Bille fredag:

- Jeg er enig i, at vi får en skatteaftale, inden vi kommer til tredjebehandlingen. Det er forudsætningen for, at tredjebehandlingen går godt.

Truslen om, at tredjebehandlingen ikke "går godt" ønskede LA-ministeren med andre ord ikke at gentage efter mødet i Statsministeriet mandag.

Thulesen Dahl siger, at han ikke har givet Liberal Alliance nogen garantier for, at en skatteaftale er på plads inden jul.

Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København