Annonce
Politik

Løkke klar til samråd: Men afviser spørgsmål om sommerhusophold

For at rejse penge til Løkkefonden deltager statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i det årlige torskegilde i Thyborøn søndag den 21. januar. Til højre ses industrifisker og vært for arrangementet John-Anker Hametner Larsen (med glasset). Foto: Scanpix/Johan Gadegaard

Løkke vil svare på spørgsmål om forhold til kvotekonger, men ikke om sommerhustur. Det er "private forhold".

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stiller op til nyt samråd om sit forhold til de såkaldte kvotekonger.

Det har han tirsdag meddelt i et brev til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Her har flere oppositionspartier bedt om at få statsministeren i samråd for at svare på spørgsmål, efter at Ekstra Bladet har skrevet om et sommerhusophold, som Lars Løkke Rasmussen har fået i fødselsdagsgave af en meget omtalt dansk storfisker.

Statsministeren oplyser i brevet, at han er klar til at svare på spørgsmål om sit forhold til de såkaldte kvotekonger. Men han ønsker ikke at svare på spørgsmål om gaver, da det ifølge Løkke hører ind under "private forhold".

I brevet til udvalget fastslår Løkke, at han kun vil svare på ét af de seks spørgsmål, som oppositionspolitikerne har stillet.

Statsministeren henviser til Håndbog i Folketingsarbejdet, der fastslår, at "spørgsmål om ministres privatliv bliver afvist, medmindre spørgsmålet også indeholder vigtige elementer af offentlig interesse".

Løkke henviser samtidig til en betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen, der står for at administrere spillereglerne på Christiansborg.

I betænkningen fastslår udvalget, at "der kun stilles spørgsmål om forhold, ministeren er ansvarlig for som minister og derfor ikke om private forhold".

Selv om Løkke stiller op i samrådet, vil meldingen fra statsministeren formentlig få kritik fra miljø- og fødevareordførerne fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og SF, der har indkaldt til samrådet.

De har stillet en række spørgsmål, der kredser om, hvorvidt det er udtryk for god moral og ordentlig dømmekraft, at statsministeren modtog et ophold i et sommerhus i Skagen i fødselsdagsgave fra den danske storfisker John-Anker Hametner.

Ifølge Ekstra Bladet er sommerhusopholdet omkring 10.000 kroner værd.

Oppositionspolitikerne mener, at Lars Løkke Rasmussen burde sige nej til gaven, fordi politikerne på Christiansborg blandt andet har til opgave at regulere fiskerierhvervet.

Men det ansvar har regeringen ikke forvaltet godt nok, mener oppositionen. Den har kritiseret, at der ikke er blevet sat hårdere ind over for de såkaldte kvotekonger.

Spørgsmålet, som Løkke vil svare på, handler om, hvorvidt han gav "korrekte og fyldestgørende oplysninger om sin relation til de såkaldte kvotekonger under samrådet i Folketingets Miljø- og Fødevarerudvalg den 9. november 2017".

Oppositionen mener, at Løkke på samrådet nedtonede sit forhold til John-Anker Hametner og eksempelvis ikke sagde noget om, at han modtog fødselsdagsgaver fra storfiskeren.

Lars Løkke Rasmussen fik opholdet i gave ved sin 50-års fødselsdag i 2014. Dengang var han formand for Venstre og leder af oppositionen. Gaven blev dog først indløst i 2016, hvor Løkke igen var blevet statsminister.

Lars Løkke Rasmussen var i weekenden i Thyborøn i forbindelse med nytårskuren for LøkkeFonden, som er en organisation, han har stiftet til støtte for drenge med udfordringer.

I forbindelse med nytårskuren holdt Løkke en tale. Her fastslog han, at hans forhold til storfiskeren blandt andet skyldes dennes stærke engagement i LøkkeFonden.

Løkke undskyldte samtidig, at storfiskeren var kommet i pressens søgelys som følge af gaven.

Samrådet kan ifølge Statsministeriet formentlig gennemføres i næste uge.

  • Løkke stiller op til samråd om forhold til kvotekonger
    For at rejse penge til Løkkefonden deltager statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i det årlige torskegilde i Thyborøn søndag den 21. januar. Til højre ses industrifisker og vært for arrangementet John-Anker Hametner Larsen (med glasset). Foto: Scanpix/Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand