Højesteret giver en gruppe danskere mulighed for at sagsøge statsministeren for grundlovsbrud.
Højesteret har i en principiel dom enstemmigt tilladt en gruppe danskere at sagsøge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for grundlovsbrud, fordi Folketinget vedtog Lissabon-traktaten uden en folkeafstemning.
Sagsøgerne har "fornøden retlig interesse" i sagen, hedder det i dommen. Derfor må de gennemføre sagen ved Østre Landsret.
Her fik sagsøgerne i 2009 afvist, at de har retlig interesse i at føre sagen. Højesteret omstøder landsdommen, så sagsøgerne kan føre sagen.
Da Lissabon-traktaten har en "generel og indgribende betydning", har sagsøgerne en "væsentlig interesse" i at få deres påstand prøvet, hedder det i højesteretsdommen med syv dommere bag.
- Det tager jeg til efterretning, er reaktionen fra Lars Løkke Rasmussen umiddelbart efter, at nyheden er tikket ind under hans pressemøde tirsdag.
- Det ændrer dog ikke ved min vurdering af sagens materie: At der ikke er noget at komme efter, uddyber Løkke.
Med dommen giver Højesteret ligesom i 1996 om Maastricht-traktaten sagsøgere lov til at prøve, om Lissabon-traktaten strider mod grundlovens paragraf 20.
Den tillader Folketinget at overlade suverænitet til internationale organisationer som EU i "nærmere bestemt omfang".
I 1998 frifandt 11 højesteretsdommere enstemmigt daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for at bryde paragraf 20 ved Maastricht-traktaten.
I sagen om Lissabon-traktaten har sagsøgerne anført, at traktaten overfører lovgivning til henholdsvis EU-Parlamentet og EU's Ministerråd, som vedtager flere afgørelser med kvalificeret flertal.
Højesteret understreger, at danskerne ikke har ubegrænset ret til at sagsøge statsministeren om overførsel af magt til EU. Det kræver, at det har "indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed", hedder det.
Sagsøgernes advokater Karen Dyekjær og professor dr.jur. Ole Krarup førte også sagen om Maastricht-traktaten i 1998. Da de ikke har fået fri proces ved Højesteret, søger de at indsamle en halv million kroner igennem "Folkeafstemningskomité 2010".
/ritzau/