Annonce
Politik

Minister overvejer krav om hjelm for kørsel på elløbehjul

Elløbehjulene har været ganske synlige i det offentlige rum i blandt andet København, siden de i en forsøgsordning blev gjort lovlige på cykelstier. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Siden elløbehjulenes indtog på danske cykelstier har de medført stor debat. Nu overvejer minister hjelmkrav.

Hvis man fremover har lyst til at køre en tur på elløbehjul, kan det blive et krav, at man skal have hjelm på.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) overvejer nemlig, om hjelm skal gøres obligatorisk for kørsel med elløbehjul.

Det siger han i en pressemeddelelse udsendt af Transport- og Boligministeriet tidligt torsdag.

Udmeldingen kommer, efter at foreløbige tal i ministeriets evaluering peger på, at risikoen for ulykker er syv gange så høj på elløbehjul som på en cykel. Det svarer til ulykkesrisikoen ved at køre på knallert.

- Der er flere oplagte muligheder, vi kan se nærmere på. Vi kan for eksempel indføre et krav om, at brugeren af løbehjulet skal bære hjelm under kørslen, siger Engelbrecht i meddelelsen.

Derudover overvejer ministeren at indlede "en tættere dialog" med udlejere om at indføre forbud mod at køre på bestemte tidspunkter af døgnet.

Det skyldes, at man gerne vil forebygge kørsel i påvirket tilstand.

Siden januar 2019 har de såkaldte små motoriserede køretøjer, som inkluderer el-løbehjul og el-skateboards, været lovlige på cykelstierne.

Køretøjernes indtog på de danske cykelstier har medført heftig debat.

Rådet for Sikker Trafik anbefaler i forvejen at bruge hjelm. Flere læger har tidligere udtalt, at hjelm bør gøres obligatorisk.

Som en del af evalueringen er elløbehjulenes klimaaftryk også blevet vurderet.

Her når Færdselsstyrelsen frem til, at løbehjulene i forbindelse med langt de fleste ture har et negativt klimaaftryk.

I 60 procent af tilfældene udskifter løbehjulene nemlig blot en cykel- eller gåtur, hvilket giver et negativt klimaaftryk.

I 12 procent af tilfældene ville brugerne slet ikke have foretaget turen, hvis ikke der var et løbehjul. Det giver også et negativt klimaaftryk.

Dog erstatter løbehjul i 12 procent af turene biler eller taxier, hvilket giver et positivt klimaaftryk. Også i de 13 procent af turene, hvor de erstatter kollektiv trafik, er det godt for klimaet, skriver Færdselsstyrelsen.

Den løbende indsamling og distribution af udlejningsløbehjul bidrager i væsentlig grad til CO2-udledningen i forbindelse med kørslen.

Link til PRM på ministeriets hjemmeside
  • Minister vil undersøge el-løbehjulets aftryk på miljøet
    Elløbehjulene har været ganske synlige i det offentlige rum i blandt andet København, siden de i en forsøgsordning blev gjort lovlige på cykelstier. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer