Annonce
Politik

Minister: Whistleblowere skal kunne tale frit med myndigheder

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) vil overveje at se på, om der skal laves regler for whistleblowere. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Flere partier er klar til at få regler for whistleblowere efter kritik fra whistleblower i Danske Bank.

Briten Howard Wilkinson, der forsøgte at advare om hvidvask i Danske Banks estiske filial, mener, at der er behov for bedre regler til at beskytte ansatte, som opdager mistænkelige forhold på deres arbejdsplads.

Det sagde han under en høring i Folketinget mandag, og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) er klar til at se på reglerne.

- Jeg kan godt forstå, at man ikke kan gå ud i offentligheden og fortælle om transaktioner, som kan være forretningshemmeligheder.

- Men det er helt afgørende, at en mand som ham her har mulighed for at tale med myndighederne, for ellers har de ikke mulighed for at undersøge sådan en sag, siger han.

Howard Wilkinson, der arbejdede i Danske Bank i Estland fra 2007 til 2014, kritiserede blandt andet bankens håndtering af hans tavshedsklausul.

Den gjorde ifølge Howard Wilkinson, at han i lang tid ikke kunne tale med forskellige landes myndigheder om hvidvasksagen, der udsprang fra Estland.

Hos SF foreslår erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen bedre beskyttelse af whistleblowere.

Det skal blandt andet være ulovligt at indgå tavshedsklausuler, som forbyder ansatte at tale med myndighederne.

Derudover foreslår partiet, at whistleblowere skal kunne få økonomisk kompensation, hvis de står frem og afslører ulovligheder.

- Vi har ikke en whistleblower-lov i Danmark. Det er helt forrykt. Der er mangel på beskyttelse, juridiske rettigheder og anonymitet i forhold til at gå til myndighederne, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Danske Bank har en helt anden opfattelse af sagen end Howard Wilkinson. Banken afviser, at der er lavet en klausul, som har begrænset ham i at tale med myndighederne.

- Der er ingen medarbejdere i Danske Bank, der i deres kontrakter bliver forhindret i at gå til politi eller myndigheder, hvis de har viden om konkrete forhold, sagde administrerende direktør Jesper Nielsen i Danske Bank under høringen i Folketinget.

Der er dog forhold som navne på kunder og samarbejdspartnere, som Howard Wilkinson ikke har kunnet sige noget om.

Ifølge Danske Bank er det, fordi banken ellers vil komme på kant med loven om bankhemmeligheder og persondatalovgivningen.

Hos Socialdemokratiet vil man i første omgang have opklaret, hvad der er op og ned i sagen.

- Det er et emne, vi skal se mere på. Der var stor uenighed om, hvad der er substansen i sagen.

- Men grundlæggende må det være sådan, at hvis der er folk, som kan bidrage til at opklare ulovligheder, så skal de have lov til det, siger Morten Bødskov, der er formand for Folketingets erhvervsudvalg.

  • Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K)
    Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) vil overveje at se på, om der skal laves regler for whistleblowere. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand