Annonce
Politik

Nu tager 11 af 12 navngivne kilder afstand fra Syrien-rapporter

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har tiltro til myndighederne i sagen om sikkerhedssituationen i Syrien trods massiv kritik fra navngivne kilder i rapporter. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Udlændingeminister Mattias Tesfaye sagde tirsdag, at han har tiltro til Udlændingestyrelsens vurdering.

Yderligere tre navngivne kilder, som er med i Udlændingestyrelsens to Syrien-rapporter, tager afstand fra indholdet i rapporterne.

Det skriver B.T.

Dermed er 11 af 12 kilder nu fremme med kritik af indholdet.

Over 500 syriske flygtninge står til at få revurderet deres sag og potentielt blive udvist af Danmark og sendt tilbage til Syriens hovedstad, Damaskus, fordi det vurderes, at det er sikkert.

Indholdet i rapporterne fra 2019 og 2020 bruges af Udlændingestyrelsen til at vurdere, at det er sikkert for syrere at rejse hjem, hvis de kommer fra Damaskus eller omegn.

- Vi fordømmer Danmarks beslutning om at sende syriske flygtninge retur under påskud af, at Syrien nu er sikkert, siger kilden Rami Abdurrahman, stifter af Syrian Observatory for Human Rights, ifølge B.T.

Tirsdag stod otte kilder fra rapporterne frem i en fælles udtalelse. Heri tog de afstand fra indholdet i rapporterne.

- Vi mener, at Danmarks politik om syriske flygtninge ikke afspejler de virkelige forhold, skrev kilderne i en fælles udtalelse ifølge B.T.

- Vi - analytikere, researchere og eksperter i syriske forhold - fordømmer på det stærkeste den danske regerings beslutning om at afvise midlertidig beskyttelse til syriske flygtninge fra Damaskus, stod der desuden.

Med kritik fra yderligere tre kilder står general Naji Numeir, leder af Syriens immigrationsmyndighed, nu tilbage som den eneste kilde, som vurderer, at syrere ikke risikerer at blive anholdt, forfulgt eller tortureret ved en retur til landet.

Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) gjorde det tirsdag klart, at han har tiltro til myndighedernes vurdering af sikkerhedssituationen i Syrien.

Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen. Nævnets formand, landsdommer Henrik Bloch Andersen, udtalte tirsdag blandt andet følgende:

- Den aktuelle debat om grundlaget for Udlændingestyrelsens fact finding rapporter forrykker, som jeg ser det, ikke grundlaget for nævnets afgørelser i sager om personer fra Syrien.

Det tilføjes desuden, at rapporterne kun udgør noget af grundlaget i forhold til at vurdere sikkerheden i Damaskus.

Regeringens støtteparti SF kalder ministeren i samråd om sagen. Et andet støtteparti Enhedslisten kræver en hasteforespørgselsdebat i Folketinget. Også regeringens tredje støtteparti De Radikale ser med alvor på sagen.

Læs BTs artikel her
  • Møde i salen med ministrenes spørgetid
    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har tiltro til myndighederne i sagen om sikkerhedssituationen i Syrien trods massiv kritik fra navngivne kilder i rapporter. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer